Top menu

VINDEREN AF GIVSKUDSKONKURRENCEN ER FUNDET! – Tillykke til Allan Juhl Jensen

Dato: 23/10-2024
3481

Vi har modtaget mange sjove og søde billeder fra vores familiedag i Givskud Zoo, og nu har vi udvalgt en vinder.

Søndag d. 25. august havde vi den fornøjelse at afholde vores årlige familiedag i Givskud Zoo med vores medlemmer og deres familier. Hele 120 medlemmer havde meldt sig til sammen med deres familie.

Traditionen tro blev der grillet pølser til den store guldmedalje, og teltet var fyldt op med glade medlemmer og deres familier.

Til børnene (og andre nysgerrige deltagere) var der arrangeret ”Rør og Spørg”, hvor Zoo-guiden fremviste kranier, knogler og skind og meget andet fra diverse dyr, mens man kunne få besvaret alle sine spørgsmål.

I forbindelse med arrangementet afholdt vi konkurrencen: ”Det sjoveste dyrbillede”. Vi har siden da modtaget mange sjove og søde billeder, og vi takker for alle billeder, som vi har modtaget.

Vinderen af konkurrencen blev Allan Juhl Jensen fra Vejle Afd. Allan var hurtig til at tage et billede af en fjollede ged, som bestemt ikke var bange for at være for nærgående. Vi formoder, at det lykkedes dem at komme ud af gedeindhegningen uden et ekstra påhæng – vi har i hvert fald ikke hørt andet. Vi ønsker Allan et stort tillykke - der er nu 2 biografbilletter på vej til Allan.

 

Næste års Familiedag i Givskud Zoo afholdes søndag d. 24. august 2025. Vi melder mere ud, når vi kommer nærmere på dagen, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.

 

I billedgalleriet til denne artikel kan du se alle billeder, som blev indsendt til konkurrencen, samt billeder fra dagen.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.