Som en del af din sundhedsordning i PensionDanmark har du nu mulighed for at booke tid hos en krisepsykolog.
Med Online Krisepsykolog skal du ikke udfylde det bookingflow, som man normalt skal ved Online Psykolog. Du skal blot angive dit telefonnummer, hvorefter du bliver ringet op hurtigst muligt – oftest inden for en time.
Samtalerne med krisepsykologen er som udgangspunkt telefoniske. Dog kan det aftales, at enkelte samtaler sker via FaceTime, hvis der er behov for det.
Hvornår skal du tale med en krisepsykolog?
Krisepsykologen kan hjælpe dig, hvis du har været udsat for noget voldsomt inden for de seneste 24 timer. Det kan for eksempel være:
- en voldsom arbejdsulykke
- et pludseligt dødsfald
- trusler eller voldeligt overfald.
Online Psykolog
Der kan være mange andre grunde til at tale med en psykolog. Du kan for eksempel få hjælp hos PensionDanmarks Online Psykolog, hvis du:
- er rastløs eller føler dig deprimeret
- føler dig presset på arbejdet eller derhjemme.
Du behøver ikke tale med din egen læge først, og din samtale med psykologen er naturligvis fortrolig.
Tal med en psykolog i dag eller bestil en tid
Du kan bestille tid hos Online Krisepsykolog eller Online Psykolog på pension.dk/sundhed eller i PensionDanmarks app. Der er åbent alle hverdage kl. 8-21 og i weekender og på helligdage kl. 9-17.
Hvis du har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinjen på 7021 0210.
Få flere nyheder fra dit fag ved at tilmelde dig Blik og Rørs nyhedsbrev lige her. Så er du også med i en konkurrence om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.