Top menu

Jens-Ole benyttede sin sundhedsordning og slap for fire måneders ventetid

Dato: 07/02-2024
3152

Oplever du smerter, og vil du ikke vente månedsvis på en læge? Så kan det være, du skal gøre brug af sundhedsordningen hos Pension-
Danmark. Det gjorde Jens-Ole Larsen-Nielsen, og det sparede ham for fire måneders ventetid.

Fire måneder skulle Jens-Ole Larsen-Nielsen vente på en MR-scanning. Det var den besked, han fik fra lægen efter et besøg, hvor han havde så ondt i armen, at hanikke kunne løfte den over skulderhøjde. Med den tidshorisont tog Jens-Olesagen i egen hånd. Han kontaktede PensionDanmarks sundhedsordning ”Hurtig diagnose”, og derefter blev de fire måneder forvandlet til få dage.

- Der gik ikke mere end fem dage, så fik jeg en scanning af min skulder på privathospitalet Hamlet (nuværende Aleris, red.) i Søborg. Der kunne de se, at bicepsen havde revet sig løst, og at der skulle en operation til.

Kort efter blev den 48-årige VVS’er og blikkenslager opereret på Amager Hospital.- Det var jo helt kanon. Processen gik jo i hvert fald fire måneder hurtige, end hvis jeg ikke havde haft sundhedsordningen. Jeg har slet ikke mærket noget til skaden efter operationen. Jeg har tre små huller, som man faktiskikke kan se. 

Smerterne forsvandt
Det er ikke kun i forbindelse medskulderskaden, at Jens-Ole, der arbejder som VVS’er hos Finn L. & Davidsen A/S i Køge, har gjort brug af sundheds-ordningen.

- Jeg vågnede en weekendmorgen og var totalt radbrækket. Jeg kunne ikke noget som helst. Så gik jeg ind på PensionDanmarks hjemmeside og bestilte en tid til en fysioterapeut med det samme. Det var meget nemt. Jeg fik en oversigtover ledige tider, der passede med, hvor jeg boede. Så skulle jeg krydse af, hvor mine smerter var, og så kunne jeg bestilte en tid allerede mandag morgenhalv otte. 

Efter en håndfuld besøg hos fysioterapeuten, var Jens-Ole smertefri.

- Fysioterapeuten fik løsnet op for et eller andet, der gjorde, at jeg allerede efter to-tre gange kunne mærke en storforskel. I starten var jeg ret øm, men så forsvandt smerterne lige så stille og roligt. Jens-Ole har også haft problemer mednakken, som han fik bugt med hos en kiropraktor, der også blev dækket af PensionDanmark.

- Jeg har bare logget ind på hjemmesiden og har booket hver gang. Jeg synes, det er fedt, at man har den mulighed, uden at man skal gennem sin egen læge først eller have sine egne penge op af lommen. Man er også dækket, hvis skaden sker i fritiden.

Hårdt at arbejde på taget
Det er efterhånden 25 år siden, at Jens-Ole blev uddannet VVS’er og blikkenslager eller ”tag- og facademontør”,som det hed dengang i 1998.

Så han vil ikke afvise, at mange af hans skader og smerter er kommet efter et hårdt arbejdsliv på tagene.

- Jeg har været udlært i 25 år, så det er nok meget naturligt, at smerterne kommer. Jeg kan heller ikke arbejde påtag mere. Det er simpelthen for hårdt, fortæller Jens-Ole, der også ved, at flere af hans kollegaer gør brug af ordningen

 

 

De fleste medlemmer i PensionDanmark kan gøre brug af sundhedsordningen. Se mere her: Sundhedsoverblik - PensionDanmark

 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.