En autorisation kræver den nødvendige viden om, hvor asbest typisk forekommer, hvad der er de korrekte værnemidler, og hvordan det farlige affald håndteres, mener Lars Gunnarsen, der er professor på Aalborg Universitet.
Det er politisk vedtaget, at der skal indføres en autorisationsordning for asbestarbejde. Men det er endnu ikke besluttet, hvad ordningen præcis skal indeholde. Fagbladet Blik & Rør har spurgt Lars Gunnarsen, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, hvad han mener, der er vigtigt i en autorisationsordning.
Men allerførst vil Lars Gunnarsen gerne forklare, hvorfor det i det hele taget er nødvendigt med en autorisationsordning for asbestarbejde.
– Det er frustrerende for en forsker at se en byggebranche, hvor håndteringen af meget farlige stoffer bliver konkurrenceudsat, uden der er sikkerhed for, at dem, der byder ind på opgaven, har forudsætninger for at sikre miljøet for dem selv, for andre og for fremtiden, understreger han, inden han går i gang med at beskrive, hvad han vurderer, der er vigtigt i en autorisationsordning for asbestarbejde:
– Overskriften er, at virksomhederne skal være gode til at identificere asbest, når de møder det. Og de skal kunne håndtere det med de nødvendige værnemidler og vide, hvordan man beskytter sit og sine kollegaers arbejdsmiljø.
Derudover mener professoren, det er vigtigt, at det farlige affald bliver håndteret korrekt. Han har selv oplevet eternitplader, der flyder på strandene ved Aalborg, ligesom hans barnebarn har været udsat for asbest i forbindelse med en renovering ved en udflytterbørnehave i Brønshøj.
– Virksomheden skal vide, hvordan de sikrer, at bygningerne er rene, når de er færdige med opgaven, og så skal der være fokus på at beskytte miljøet for andre, og det gælder både indeklimaet og det omgivende miljø. Og i den forbindelse skal de vide, hvordan den korrekte affaldshåndtering er.
Hvem skal tage asbestprøverne? Skal det være bygherre, håndværkerne eller en uvildig tredjepart?
– Man skulle mene, at på sådan et vigtigt område, hvor der er stigende forekomst af sygdomme, så er der allerede en tofaktorgodkendelse. Men det var først under debatten (om asbest på Folkemødet, red.), at jeg blev klar over, at det er der ikke. Jeg mener, det er en god løsning med uvildige rådgivere, der kortlægger problemet og sætter forhåndskrav, og som også kvalitetssikrer, at der er ordentligt rengjort for asbest.
Ifølge Lars Gunnarsen er der sket en stigning af kvinder, der får konstateret lungehindekræft (malignt mesotheliom), som er en sygdom, der primært skyldes asbest.
– I en 25-årig periode er antallet af lungehindekræfttilfælde blandt kvinder steget fra 15 til 30 årlige tilfælde.
Skal der være sanktioner for virksomheder, der ikke overholder kravene?
– Det ville være underligt andet. Men for de skruppelløse er det jo ofte et slag i luften, fordi de får en økonomiske gevinst, når de løser opgaven. De er ofte ligeglade med, om de overholder reglerne, så længe de tjener penge nu.
I marts 2023 indgik alle Folketingets partier en ny arbejdsmiljøaftale. Her står der, at udviklingen af en autorisationsordning for asbestarbejde skal ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Den kommende autorisationsordning forventes at træde i kraft fra januar 2025.