Forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen spår om vanskelige overenskomstforhandlinger. Det samme gør arbejdsmarkedsforskere, der peger på inflationen som hovedårsag.
Der har stort set været den samme ordlyd fra forhandlingspartnerne hver gang, der har været overenskomstforhandlinger: Det bliver de sværeste forhandlinger nogensinde. Men denne gang er trods alt historisk på grund af den usædvanlige økonomiske situation, som Danmark og resten af verden står i.
Af den årsag har arbejdsmarkedsforskere som optakt til selve forhandlingerne i januar varslet stor risiko for, at forhandlingerne vil ende i konflikt.
Nu er optakten slut og fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne har for længst sat sig om forhandlingsbordet.
Det gælder også forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundets Henrik W. Petersen, som trods de dystre profetier har bevaret optimismen:
- Forventningerne har været, at det vil blive svære forhandlinger. Vi står i en situation, som jeg ikke har kendt lignende i min tid. Der er altid risiko for konflikt, og den er ikke blevet mindre denne gang. Men når det er sagt, så forventer vi selvfølgelig at komme med en aftale, som de fleste medlemmerne vil stemme ja til.
Uden glimt i øjet
Også chefforhandler for CO-Industri (forhandlingsfællesskab som Blik- og Rørarbejderforbundet er med i) og formand for Dansk Metal, Claus Jensen, deler den betragtning.
- Vi siger hver gang, at det bliver de sværeste forhandlinger. Men denne gang siger vi det uden glimt i øjet, sagde han, da CO-Industri havde inviteret til pressemøde i Industriens Hus, da forhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.
Claus Jensen understreger dog også, at, det vil være ”kontraproduktivt” at gå til forhandlingerne med troen på, at ender i konflikt.
Lønnen er mindre værd
Den situation som både Henrik W. Petersen og Claus Jensen peger på som en svær forhandlingsfaktor, er blandt andet inflationen, der har medført, at lønnen er mindre værd, og som reelt har betydet et stort fald i reallønnen.
Christian Lyhne Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, forklarer det således:
- Årsagen til de meget svære forhandlinger er, at lønmodtagernes løn bliver ædt op af inflationen. Derfor ønsker lønmodtagerne højere løn. Mens samtidig mener arbejdsgiverne, at de mister konkurrenceevnen hvis lønnen bliver for høj - især fordi de selv har højere udgifter med materialer.
Forskeren forklarer også, at der kan være risiko for en såkaldt lønspiral, hvis lønningerne stiger for meget. Det sker, når højere lønstigninger medfører øget økonomisk forbrug, der fastholder inflationen på et meget højt niveau.
- Nogle økonomer – eksempelvis i Det Økonomiske Råd, vurderer risikoen til at være lav i øjeblikket, forklarer forskeren.
Skal forhandles lokalt
Forbundsformanden er udmærket klar over medlemmernes forventninger til lønstigninger. Men løn er ikke en direkte del af VVS-overenskomsten:
- Det er klart, at medlemmer forventer en lønstigning, der kan kompensere for inflationen. Men vi kan ikke alene trække resultatet hjem ved forhandlingerne, fordi VVS-overenskomsten er en minimallønsoverenskomst. Derfor skal lønnen forhandles lokalt, forklarer Henrik W. Petersen.
En såkaldt minimallønsoverenskomst betyder, at overenskomstforhandlinger kun fastsætter en mindsteløn, men at selve lønforhandlinger foregår ude i virksomhederne - modsat en normallønsoverenskomst, der forhandles direkte ved overenskomstforhandlingerne. Skorstensfejernes overenskomst er eksempelvis en normallønsoverenskomst.
- Man kan se i vores lønstatistik for VVS’erne, at medlemmerne har en stigning på 3,46 procent. Det vidner om, at overenskomstforhandlingerne danner de større rammer, som efterfølgende bliver fulgt op af lokale forhandlinger ude på arbejdspladserne.
Andet end løn
Det er meget mere end løn, der betyder noget for Blik og Rørarbejderforbundets medlemmer. Det forklarer Henrik W. Petersen, der i løbet af året har været rundt i hele landet og tale med medlemmerne:
- Pension fylder meget hos medlemmerne. Det samme gør arbejdsmiljødelen og seniorordninger, fritvalg/SH-kontoen og så er der hele socialdumpingsområdet. Vi forhandler også satser og zonepenge.
Formanden understreger også, at det ikke kun er udhulingen af reallønnen, der skaber svære vilkår for forhandlingerne.
-Vi står også i en situation, hvor arbejdsløsheden formentligt vil stige. Vi ser det allerede i nogle brancher. Eksempelvis er en del af nybyggeriet næsten gået i stå, fordi det er blevet for dyrt at købe materiale. Samtidig mangler mange virksomheder stadig arbejdskraft.
Der er seneste deadline for en ny overenskomst den 29. marts. Derefter skal medlemmerne afgive deres stemme.