Top menu

De første skridt mod pension til nedslidte er taget

1715

Mandag Morgen kunne 25. juni afsløre de første grundlæggende linjer i reformen, som først og fremmest bygger på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet.

Nu er der endelig nyt om pensionen for nedslidte. Ifølge oplysninger fra Mandag Morgen har regeringen slået de første streger i udførelsen af pensionsreformen. Ifølge mediets kilder, vil pensionsordningen bygge på hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Deruodver vil der også blive tage højde for store kønsforskelle.

Ind til videre lyder det, at hvis en borger har arbejdet i mere end 40 år, kan han eller hun trække sig fra arbejdsmarkedet tre år før pensionsalderen. For at imødekomme forskelbehandling mellem kønnene, ligger socialdemokratiet blandt andet op til at barselsorlov skal sidestilles med arbejde, ligesom deltidsarbejde og skal tælle som fuldtid, når annciniteten gøres op. Dette vil også tilgodese kvinder, som i højere grad arbejder på deltid end mænd.

Til gengæld holder regeringen fast i, at folkepensionsalderen skal hæves med endnu et år, så man først kan gå på pension som 69-årig fra og med år 2035.

Positiv respons fra fobundet

- Det lyder lovende, lyder reaktionen fra forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen.

- Vores medlemmer er meget opmærksomme på, hvordan denne her ordning kommer til at forme sig. Arbejdet i VVS- og skorstensfejerbranchen er hårdt for kroppen, og mange af de medlemmer som har rundet de 60 har netop arbejdet i mindst 40 år. Deres kroppe er brugte, og de fortjener en værdig alderdom. Så umiddelbart er det da nogle gode nyheder, at ordningen begynder at forme sig, siger han.

Ved Blik og Rørs seneste kongres blev det blandt andet vedtaget i handlingsplanen, at forbundet skulle arbejdet for, at 40 år på arbejdsmarkedet skulle være et af kriterierne til den nye pensionsordning. Henrik W. Petersen er derfor glad for at se, at det lader til, at det også er sådan det bliver.  Samtidig mener han, at det også er vigtigt at se på hvilken ydelse pensionen får.

Endeligt forslag kommer i august

Ret til tidlig folkepension var et helt centralt element i Socialdemokratiets valgløfte, og det forventes at statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremlægger deres endelige forslag til august.