Top menu

Pension: Pas dine forsikringer, de passer på dig – også selvom du er uden job

Dato: 02/04-2020
Tags: Pension
1659

Hvis du mister dit arbejde – fx som følge af situationen med corona – har du stadig forsikringer gennem din pensionsordning. Det er dog altid en god ide at tjekke din pension, når der sker ændringer i dit liv – og måske forlænge forsikringerne.

Pensionsordningen gennem Industriens Pension eller PensionDanmark består af en opsparing og en række forsikringer, som kan hjælpe, hvis du fx bliver alvorligt syg.

Når du er i arbejde, sørger din arbejdsgiver for, at der bliver indbetalt til pensionsordningen.

Stopper indbetalingerne, er du dog stadig dækket af de forsikringer, du er omfattet af. Typisk er du forsikret i 12 måneder fra den seneste indbetaling. Herefter kan du forlænge perioden.

Industriens Pension og PensionDanmark anbefaler, at du beholder din forsikringer, så længe du ikke har forsikringer andre steder. De er nemlig en god tryghed, som kan støtte dig økonomisk, hvis du fx får visse kræftsygdomme eller problemer med hjertet, eller de kan hjælpe din økonomi hver måned, hvis du en dag ikke længere kan arbejde.

Log ind på din pension

Du kan altid tjekke, hvordan du er forsikret via din pensionsordning. Log ind på dit pensionsselskabs hjemmeside med NemID. I PensionDanmark logger du ind på pension.dk, og i Industriens Pension logger du ind på industrienspension.dk.

Du kan også få et overblik over dine forsikringer via selskabernes app, der kan hentes i App Store eller i Google Play. Her kan du blot søge efter PensionDanmark (”Din Pension”) eller Industriens Pension.

Du er fx forsikret: 

  • ved tab af erhvervsevne og/eller førtidspension

  • ved visse kritiske sygdomme

  • ved dødsfald