Den 20-årige blikkenslagerlærling har fået både positive og negative reaktioner, når han har fortalt om sin seksualitet. Alligevel kunne han ikke forestille sig at være andet end blikkenslager, og han kunne heller ikke forstille sig ikke at være åben om sin seksualitet.
Hvis du er bøsse, så har du slaskede arme, løse håndled og er ikke særlig stærk. Det er den slags fordomme, som Glenn Nikolajsen har mødt gennem sit liv.
Han er 20 år, blikkenslagerlærling og biseksuel. Og så indrømmer han, at han faktisk ikke er særlig stærk.
- På den måde lever jeg meget godt op til fordommene, griner han og vifter med sine arme, inden han tilføjer:
- Men det behøver man heller ikke at være i branchen. Jeg kan løfte det, jeg skal løfte, og ellers findes der hjælpemidler og en masse tricks. At være en dygtig blikkenslager eller VVS’er afhænger ikke af, hvor stærk man er, fortæller Glenn, som Fagbladet Blik & Rør møder i hans lejlighed i Dronninglund i Nordjylland.
Jargonen kan være hård i håndværkerbranchen. Det mærkede han også, inden han ”kom ud”, som han kalder
det. Det gjorde han efter et halvt år som lærling.
I den periode har han mødt blandede reaktioner fra kollegaer i branchen. En ønskede ikke at høre om en date, som Glenn havde været på med en mand. En anden var bange for, at Glenn ville lægge an på ham, og en helt tredje fortalte, at han syntes, det var ok, når to piger holdt i hånden. Men når to drenge gjorde det, var det ”for meget”.
Men reaktionerne betyder ikke, at Glenn ville ønske, han havde valgt en anden karriere.
- Nej slet ikke. Jeg er meget glad for at være blikkenslager. For mig er det dét fag, der indenfor håndværksfagene er det mest kreative. Jeg får lov til at arbejde med rør, inddækning og blik, og jeg har også været med til at lave et lille kobbertag. Og så er jeg meget sjældent hjemme hos hr. og fru Danmark, der kan stå og kigge én over skuldrene. Jeg er derimod ofte på store byggepladser og i industriområder, hvor vi arbejder med store rør.
JEG HAR IKKE BRUG FOR HÅNDTRYK
Entusiasmen for faget er tydelig. Og Glenn fortæller også, at der er mange kollegaer, der har reageret positivt, når han har fortalt om sin seksualitet.
- Men man skal huske, at jeg arbejder i det mørke Vendsyssel, hvis jeg selv skal lufte mine egne fordomme, siger han
og henviser til, at der ikke bliver talt om store følelser på jobbet.
- Ej jeg arbejder sammen med enormt dygtige og gode svende, som jeg har en rigtig god jargon med.
Hvordan skal man som kollega reagere, hvis det stod til dig?
- Bare sådan med et ”ok”, siger han og trækker på skuldrene.
- Jeg har jo ikke brug for, at folk skal give mig et håndtryk og siger ”ej hvor fedt”. Og jeg vil faktisk sige, at de fleste svende
har været sådan ”det er da bare ok”.
Må man være nysgerrig omkring din seksualitet?
- Ja man må altid stille spørgsmål. Jeg er en åben bog. Og hvis man forstår hinanden, så tror jeg også, der er en større respekt for hinandens forskelligheder.
MIN SEKSUALITET ER IKKE PRIVAT
Hvorfor fortæller du åbent om din seksualitet. Ville dit arbejdsliv ikke være nemmere, hvis du bare holdt
det for dig selv?
- Selvfølgelig skal man skelne mellem den, man er professionelt, og den man er privat. Men jeg vil gerne kunne fortælle på jobbet, hvis jeg har problemer med en kæreste, ligesom de kan have med deres kærester og koner. Min seksualitet er ikke privat for mig, men bare en stor del af den, jeg er.
Glenn lægger ikke skjul på ”hvem han er”. Han er eksempelvis sådan en, der har valgt, at hans helt nye mobiltelefon skal
være lyserød. Og på den måde har Glenn stort set altid stået ved sig selv.
Han er vokset op i Varde. Og det var allerede som 11-12-årig, at Glenn blev klar over, at han var biseksuel. Et par år senere
fortalte han det til sin familie og nogle fra klassen. Forældrene var meget forstående. Sådan var det ikke i klassen.
- Jeg begyndte at blive mobbet lidt for min seksualitet. Men jeg kunne for det meste bare trække på skuldrene.
ANERKENDELSE OG ROS
Udover at fortælle om sin seksualitet til fagbladet, har Glenn også fortalt om det til arrangementer i Blik og
Rør Ungdom, ligesom ungdomsorganisationen lavede et Facebook-opslag med Glenn i forbindelse med dette års Copenhagen Pride Week.
- Jeg fik sindssygt mange positive reaktioner på det opslag. Det er så dejligt. Også fra den ældre generation. Det lægger
jeg altid mærke til først, fordi det tit er dem, der er mest fordomsfulde.
Da der en måned senere var Bootcamp, var der en af underviserne, der fortalte, at de havde talt om opslaget på lærerværelset, og at de synes, det var pissefedt.
Er det derfor, du står frem? Så du kan være et slags forbillede for
andre?
- Ja 100 procent. Det skal opfattes som en åben invitation til andre om at komme ind i faget. Jeg vil gerne fortælle, at du ikke er mindre mand eller en dårligere håndværker, fordi du er homo- eller biseksuel. Du skal i det hele taget have lov at
være dig selv alle steder – også på dit arbejde. Det er bare sådan, du får det fedest på jobbet.
Håber du, der er flere, der tør fortælle om deres seksualitet, når de hører dig fortælle om det?
- Ja. Man skal have lov til at være sig selv, og hvis det så er ham den langhårede, 20-årige, der skal prædike om det, er
det superfint for mig.