I næsten 13 år levede Asbjørn Kragh Andersen som professionel cykelrytter, men for et halvt år siden steg han af cyklen med beslutningen om at uddanne sig til VVS’er. Den nye hverdag trives han i, og han nyder især, at der følger en frihed med ikke længere at være sportsudøver.
Af: Maja Skov Vang
Det er nok de færreste, der forbinder det med stor frihed at arbejde syv-otte timer om dagen fem dage om ugen. Men det gør 31-årige Asbjørn Kragh Andersen. Og det er endda på trods af, at han indtil for nyligt levede et liv, hvor han i perioder var sin egen chef og arbejdsdagen dermed afhang af selvdisciplinen.
Asbjørn har nemlig, siden han var 17-18 år, været professionel cykelrytter. I de seneste fire år har han kørt på det højeste niveau, World Touren. Men i efteråret hoppede han af cyklen midt i et belgisk cykelløb og parkerede dermed den professionelle cykelkarriere.
- For at være helt ærlig var jeg bare kørt død i det. Jeg gad sgu ikke mere. Og så søgte jeg noget mere frihed, hvor hele livet ikke er skemalagt. Og så havde jeg også lyst til at prøve noget nyt. Allerede da han steg af cyklen, havde han en plan om, at han ville uddanne sig til VVS’er - og få måneder senere startede han på uddannelsen som VVS-energispecialist. En uddannelse han faktisk startede på som 17-årig, inden han blev professionel cykelrytter.
- Det var egentlig, fordi mine forældre mente, at jeg skulle have papir på noget. Og så kendte de en, der havde et VVS-firma, hvor jeg så startede i mesterlære. Og det kunne jeg egentlig ret godt lide.
Her godt 13 år senere var det ikke Asbjørns forældre, der ville have, at han skulle ”have papir på noget”, men Asbjørn selv.
- Det skulle jo være inden, jeg blev for gammel. Jeg vidste, når jeg var færdig med at cykle, så ville jeg gøre uddannelsen færdig. Jeg har altid godt kunnet lide at bruge mine hænder, og jeg kan ikke sidde stille på en kontorstol. De andre håndværksfag som tømrer- og elektrikerfaget siger mig ingenting. Jeg har rodet med el tre gange og fik stød hver gang.
Nu nyder han cykelløbene
Som førnævnt følger der også en frihedsfølelse med karriereskiftet. Den følelse udspringer fra et sted, som os der ikke har været professionelle sportsudøver, sjældent forbinder med frihed.
- Nu kan jeg spise en fransk hotdog eller drikke en fyraftensøl, hvis jeg har lyst til det. Jeg skal slet ikke tænke over, hvad jeg putter i hovedet, og hvornår jeg gør det. Jeg kan gå i seng klokken halv et om natten, hvis jeg vil. Og når jeg har fri, har jeg fri og skal ikke tænke på jobbet, overhovedet.
Helt fri har han dog ikke, for han har en bibeskæftigelse som cykelkommentator på Warner Bros. Discovery. Og det betyder, at han i løbet af foråret og sommeren skal se sine tidligere cykelkollegaer træde i pedalerne på nært hold. Men han afviser, at det gibber i ham for at være med.
- Jeg har få gange tænkt, det var sgu da også meget fedt. Men sådan generelt tænker jeg, at det er et overstået kapitel. Jeg synes, det er megarart, at jeg kan tage afsted til cykelløbene og sidde og kigge på og bare nyde det. Jeg ved jo virkelig, hvad det drejer sig om, og hvor hårdt det er. Jeg er sgu i bund og grund glad for, at det ikke er mig længere.
En voksen mand
Selvom det lyder som en kæmpe omvæltning at skifte klik-skoene ud med sikkerhedssko, og træningsturene i Spanien ud med ti minutter på en gammel Kildemoes fra hjemmet til arbejdspladsen i Kolding, så føler Asbjørn sagtens, han kan bruge noget fra cykelkarrieren i VVS-jobbet
- Jeg har altid brugt mine hænder til at reparere min cykel. Og meget af den disciplin jeg har fået som professionel sportsudøver, kan jeg også bruge på en arbejdsplads. Jeg er desuden vant til at arbejde meget og arbejde hårdt.
- Det kan de helt unge, som jeg møder på skolen, måske have sværere ved end mig, siger Asbjørn og bevæger sig ind på emnet om, hvordan det er at starte på en erhvervsuddannelse, hvor man næsten er dobbelt så gammel som mange af holdkammeraterne.
- Nu går jeg på skole en gang om ugen og læser op på det, jeg mangler. Og der går jeg jo sammen med nogle unge drenge og al respekt til dem, men jeg er et helt andet sted i livet. Det må jeg indrømme, at jeg kæmper lidt med, siger den tidligere cykelrytter, der for fire måneder siden blev far til en dreng.
Hvordan er skiftet fra at være sportsudøver til at være lærling?
- Der er jo mega meget hierarki - altså, hvor mesteren er øverst, så er der overmontøren, så er det svenden, og så er det lærlingen. Og der kommer det selvfølgelig til udtryk, at jeg også er en voksen mand. Så jeg finder mig heller ikke i hvad som helst. Jeg kan godt finde ud af at tænke, så ingen behøver snakke til mig, som om jeg er 15 år, siger Asbjørn og supplerer med, at han har det rigtig godt med sine kolleger og sin mester.
Asbjørn hopper stadig op på jernhesten også udover cykelturen til og fra arbejde. Et par gange om ugen kan cykelturen vare 2-3 timer. Det gør han enten alene eller sammen med en tidligere kollega og nogle gange også sammen med sin bror, den professionelle cykelrytter, Søren Kragh Andersen.
Men der er en stor forskel.
- Nu gør jeg det, når jeg har lyst. Og hvis det regner, så gider jeg i hvert fald ikke.
Asbjørn Kragh Andersen er færdiguddannet, VVS-energispecialist til februar 2026.