Firmaer med mange lærlinge kan have fordel af en lærlingementor. Det styrker sammenholdet mellem lærlingene, øger fagligheden og giver mindre fravær.
Det er ikke altid lige nemt at være en ny og ung lærling. Overgangen fra skole til arbejdsmarkedet er svær, og en uheldig start på læretiden kan forfølge en lærling gennem hele uddannelsen.
Hos Fredensborg VVS havde en lærling også svært ved at vænne sig til de nye omgivelser, og firmaet var faktisk indstillet på at få ophævet uddannelsesaftalen. Men en indsats fra firmaets lærlingementor vendte op og ned på problemet, og lærlingen er i dag en af firmaets dygtigste lærlinge.
- Han fik en chance, og efter en god snak med ham, ændrede tingene sig i den rigtige retning. I dag er han en af de bedste lærlinge i firmaet, og fordi han er blevet rigtig dygtig, forventer vi os meget af ham til svendeprøven, fortæller Martin Bormann, der har været lærlingementor for de otte lærlinge, som i øjeblikket er i lære hos Fredensborg VVS.
Også hos John Jensen VVS i Hedehusene har de en lærlingementor, der fungerer som problemknuser og dagligt bindeled mellem firmaets 12 lærlinge og resten af firmaet.
- Han er tættere på lærlingene, og derfor bliver der grebet hurtigere ind, hvis en lærling har nogle problemer. Det fungerer rigtig godt, siger Tonni Eversen, der udover at være i lære hos John Jensen VVS også er formand for Blik og RørUngdom.
Styrker fællesskabet
En lærlingementor kan have mange opgaver. Det kan være alt fra at sørge for, at nye lærlinge får en god start på læretiden, følge lærlingene skoleophold og faglige udvikling og til at løse problemer af forskellig art.
Fællesskabet mellem lærlingene prioriteres også højt hos de to sjællandske VVS-firmaer, og det gode sammenhold har en positiv effekt på arbejdsklimaet.
- Lærlingenes sygdom og fravær er faldet markant, efter jeg er blevet lærlingementor. Og lærlingene siger selv, at de har mere lyst til at komme på arbejde, når der er en god stemning på arbejdspladsen, forklarer Martin Bormann, som får opbakning fra formanden i Blik og RørUngdom.
- Det kan jeg godt genkende. En god snak med de lærlinge, som har problemer, er mange gange nok til at løse tingene, så et stærkt socialt fællesskab hjælper meget, siger Tonni Eversen.
Klar anbefaling
Både Martin Bormann og Tonni Eversen anslår, at firmaer med mange lærlinge kan drage fordel af at have en lærlingementor. Men trods de mange fordele og gode erfaringer fra John Jensen VVS og Fredensborg VVS, så er det ikke ensbetydende med, at det er en god løsning for alle firmaer.
- Man skal ikke bare have en mentor, fordi det lyder godt. Indsatsen skal prioriteres, og det kræver også, at den som bliver mentor, virkelig brænder for opgaven. Ellers fungerer det ikke, siger formanden for Blik og RørUngdom.
- Det kræver også, at man er et vist antal lærlinge. Man skal op på en fem-seks stykker, før det vil fungere godt, supplerer Martin Bormann, der udover en stor portion personlig tilfredsstillelse nyder opgaven som mentor for firmaets lærlinge.
- Jeg synes det er utroligt spændende og en fed opgave. Indsatsen er med til at få mere tilfredse lærlinge, og det styrker sammenholdet i hele firmaet, lyder det fra lærlingementoren hos Fredensborg VVS.
Læs fagbladet online..