Top menu

Glædelig jul

Dato: 22/12-2016
Tags: Diverse
1057

Igen nærmer julen sig med hastige skridt, og jeg vil atter i år benytte lejligheden til at takke alle medlemmer, samarbejdspartnere og venner af Blik- og Rørarbejderforbundet i det snart udrindende år.

Ud over at servicere og hjælpe medlemmerne, fandt vi i Blik- og Rørarbejderforbundet også tid og overskud til at støtte de alt for mange fattige familier her i Danmark og hjælpe rundt i verden.
 
I netop disse dage, hvor vi forhåbentlig sammen med vores kære kan fejre en fredelig og kærlig jul, ser vi rundt i verden mennesker der bliver myrdet, drevet på flugt og ramt at tilfældig terror.
 
Vi skal hjælpe, hvor vi kan, og i denne juletid håber jeg, at alle har overskud til også at yde en hjælp til alle dem, der ikke har tanker på helligdage, men blot har travlt med at overleve.
 
Mit eget juleønske er, at vi i de kommende juledage, men også det kommende år, igen har det overskud til, at vi kan hjælpe mennesker i nød, hvorhen de end befinder sig. Sammen og med fælles indsats, kan vi gøre en forskel. 
 
Med ønsket om at julefreden må sænke sig over jer og resten af denne verden, ser jeg frem mod, at det nye år må give jer glæder og sundhed, og at verden må opleve fred og retfærdighed.
 
Varme hilsner
 
Max Meyer, Forbundsformand