Top menu

De unges 1. maj

Dato: 24/06-2024
3356

Dette års 1. maj arrangementer blev noget helt særligt for Blik & Rørarbejderforbundet – i år trådte Blik & Rør Ungdom for alvor ind på scenen, og de gjorde sig bemærket – de havde nemlig noget på hjertet!

Nicolai Krølbøll – Nanna Christensen – Rasmus Ramm-Brandt trådte alle 3 ind på scenen med energi, optimisme og en vilje til at kæmpe; ikke bare for deres egne rettigheder, men for at forbedre rettigheder og arbejdsforhold for alle deres lærekammerater og kommende lærlinge i faget.

Alle 3 er stolte af og glade for deres fag – men der er altid noget, som kan forbedres. Disse 3 unge mennesker viste, at ungdommen er klar til at tage ansvar og kæmpe for at VVS-, blikkenslager- og skorstensfejerfaget står stærkt i fremtiden.

Ungdommen var på talerstolen og repræsenterede Blik & Rør Ungdom i både Horsens, Odense, Ringe, Esbjerg og Middelfart, hvor mange af vores medlemmer var mødt op for at fejre 1. maj 2024.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.