Gør som en masse andre lærlinge og unge faglærte fra hele landet: Tilmeld dig årsmødet i Blik og Rør Ungdom 🚩
Her samles medlemmer – lærlinge og unge faglærte – fra hele landet til en pissefed weekend!
👉 Faglig stolthed og faglig identitet
👉 Fokus på faget, branchen og dit arbejdsliv
👉 Fagligt engagement og ungdomsfællesskab
👉 Kammerater, netværk og nye relationer
👉 Fest med Bodegakongen
Udover selve årsmødet vil der være spændende workshops og fodboldturnering. Og lørdag aften kommer Bodegakongen og forvandler lokalerne til autentisk bodegastemning. Der vil være bar, fri fadøl og drinks, terninger og raflebægre, bagtæpper, rødternede duge og alt, hvad der hører til for at skabe den perfekte værtshusstemning 🍺🥳
Det her er en af årets fedeste begivenheder for lærlinge og unge faglærte – og det er en weekend, som du IKKE vil gå glip af!
Følg med på Facebook-begivenheden for årsmødet, tryk "Deltager" og invitér dine kammerater. Husk, at du først er tilmeldt, når du har udfyldt tilmeldingsformularen, som du finder her på siden.
Vi glæder os til at se DIG på årsmødet til en weekend med kammerater og gode kollegaer fra hele landet!
____________________________________________________________
HVOR OG HVORNÅR?
10.-12. april 2026
Støberiet + AOF Center Sydfyn (se adresser i nedenstående)
Støberiet: Vestergade 45, 5700 Svendborg
AOF Sydfyn: Vestergade 23, 5700 Svendborg
OVERNATNING
Der er overnatning på Støberiet i Svendborg. Du bliver indkvarteret på et værelse sammen med et andet medlem, og der er eget bad og toilet på værelset.
TRANSPORT
Hvis du er medlem af Kreds København, Kreds Sjælland-Bornholm og Kreds Nord-Midtjylland, arrangeres der fælles bustransport til Svendborg om fredagen og hjem igen om søndagen. Nærmere info følger fra din kreds!
OBS: Husk at være opmærksom på at tage tidligere fri fra arbejde eller skole, hvis det er nødvendigt for at kunne nå med fællestransporten!
Hvis du er medlem af Kreds Sydjylland-Fyn, skal du selv komme til Svendborg, men kredsen dækker dine transportudgifter, svarende til billigst mulige rejse med offentlig transport. Der gives kun tilskud til kørsel i bil (kilometertakst på 2,28 kr. pr. km), hvis der er flere medlemmer med i bilen, og hvis det er aftalt/godkendt på forhånd. Hvis du kører alene i bil, kan du få dækket et beløb, svarende til billigst mulige rejse med offentlig transport. Hvis du går i skole i Kreds Nord-Midtjyllands geografiske område, er du selvfølgelig også velkommen til at køre med bussen, men i så fald skal du huske at give besked.
ER DET GRATIS?
Deltagelse er gratis for medlemmer af Blik og Rør Ungdom, og du får både overnatning og forplejning. MEN... Vi hader virkelig at bruge penge på folk, der har tilmeldt sig og tager en plads, men ikke møder op. Læs derfor nedenstående grundigt igennem.
MANGLENDE FREMMØDE ELLER SENT AFBUD
Hvis du er tilmeldt årsmødet, men ikke dukker op, vil du blive opkrævet et no-show fee på 1.000 kroner. Og hvis du melder afbud senere end to uger (14 dage) før årsmødet, vil du blive opkrævet et gebyr på 500 kroner, da vi desværre ikke kan nå at afbestille din deltagelse – herunder udgifter til overnatning, forplejning, transport, aktiviteter, underholdning, leje af faciliteter m.m.
Dette fremgår også af de vilkår, du accepterer, når du tilmelder dig via formularen.
ADFÆRDSKODEKS OG SAMVÆRSPOLITIK
Det skal være en god oplevelse og trygt for ALLE at deltage i arrangementer i Blik og Rør Ungdom. Grænseoverskridende adfærd og manglende accept af samtykke tolereres under ingen omstændigheder!
Der er absolut nultolerance over for euforiserende stoffer. Alle former for besiddelse, indtagelse, køb eller salg af stoffer ifm. årsmøde-weekenden vil medføre øjeblikkelig bortvisning for egen regning og om nødvendigt politianmeldelse. Du vil desuden blive opkrævet beløbet for din deltagelse, og du vil få karantæne fra aktiviteter i og gennem Blik og Rør Ungdom.
SPØRGSMÅL
Hvis du har spørgsmål vedr. årsmødet i Blik og Rør Ungdom, kan du rette henvendelse til ungdom@BlikRoer.dk
Du kan også altid kontakte Andreas Petersson, der er konsulent og ungdomsansvarlig Blik- og Rørarbejderforbundet, ved at ringe eller skrive på mobilnr. 25 36 00 95
Hvis du har spørgsmål vedr. opsamlingssteder ifm. fællestransporten, skal du kontakte svenderepræsentanten i den kreds, du er medlem af.
Husk at følge Blik og Rør Ungdom på de sociale medier 👍🏼
Facebook-side: Blik og Rør Ungdom
Facebook-gruppe: Blik og Rør Ungdom
Instagram: @BlikRoer_Ungdom
____________________________________________________________
Blik og Rør Ungdom er en faglig ungdomsorganisation for lærlinge og unge faglærte. Som lærlingemedlem i Blik- og Rørarbejderforbundet er du automatisk medlem af Blik og Rør Ungdom, men du har medlemsrettigheder i vores ungdomsorganisation op til fire år efter din læretid – dvs. fire år efter du har fået svendebrev og er blevet udlært. Det betyder, at du kan deltage i aktiviteter som årsmøde, Bootcamp, Ankersminde Festival, kursusweekend etc.