Der er flere ønsker til den nye overenskomst for skorstensfejerne. Et står langt oppe på listen - nemlig at sikre de erfarne medlemmer i en fyringssituation.
Det er aldrig sjovt at få en fyreseddel, men hvis det sker på et forkert grundlag, så har langt de fleste lønmodtagere i Danmark mulighed for at køre en sag og få et økonomisk plaster på såret. Det gælder bare ikke for skorstensfejere.
- Vi skal have sikret vores medlemmer, som har en høj anciennitet. Det er der mange, der har i skorstensfejerfaget, siger forbundssekretær i Blik- & Rørarbejderforbundet Kim Fusager Balle.
Kan ikke køre sagen
Andre lønmodtagere kan sammen med deres fagforbund tage en sag om uretmæssig fyring i Afskedigelsesnævnet. Det står nemlig i Hovedaftalen, som er indgået mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening, som andre faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer har tilsluttet sig.
Det er ikke aftalt i overenskomsten mellem Skorstensfejerlauget og Blik- & Rørarbejderforbundet, og det betyder, at skorstensfejerne, der bliver fyret på et urimeligt grundlag, ikke kan få op til 52 ugers løn i kompensation - eller som praksis lyder en uge for hvert år, som man har været ansat.
- Vi har desværre flere af disse medlemssager f.eks. en sag, hvor en medarbejder har været hos den samme mester i 29 år og bliver fyret. Meldingen var, at der ikke var arbejde nok, men mester ansætter kort tid efter en anden skorstensfejer. Hvis det var sket for en VVS´er, så havde vi kunne køre sagen for medlemmet og vundet den, siger Kim Fusager Balle.
Skorstensfejernes Landsudvalg mødes til overenskomstforhandlinger med Skorstensfejerlauget i slutningen af februar 2017 i Tønder.
Hovedaftalen i korte træk
Hovedaftalen er en aftale, som er indgået mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Den kaldes også "arbejdsmarkedets grundlov", da den sætter rammerne for flere grundlæggende elementer i samarbejdet mellem arbejdsgiver og –tager. Her fastslås f.eks. de ansattes ret til at organisere sig samt reglerne for afskedigelser. LO og Dansk Arbejdsgiverforeningen har dertil oprettet et Afskedigelsesnævn, som behandler sagerne om fyringer, der ikke er ”rimeligt begrundet”.