Top menu

Forbered dig til forhandlingsbordet med et fyraftensmøde

Dato: 31/08-2023
Tags: Løn
2989

Hvordan forbereder du dig godt til de lokale lønforhandlinger? Det kan du få inspiration til på et af efterårets regionale fyraftensmøder skræddersyet til dig som tillidsrepræsentant.

Det betaler sig ofte at være godt forberedt. Det gælder også ved de lokale lønforhandlinger. Så kom med til fyraftensmøde og få opdateret dine forhandlingsfærdigheder og styr på de faktuelle værktøjer, du har til rådighed i forhandlingerne. 

Det er CO-industri, der er et forhandlingsfællesskab, som Blik- og Rørarbejderforbundet er medlem af, der holder møderne. 

”De lønforhandlinger, der foregår på virksomhederne, skal være reelle og konstruktive. Det kræver også, at du som tillidsrepræsentant er rigtig godt forberedt og har styr på dine forhandlingsværktøjer, argumenter og data. En god forberedelse er simpelt hen afgørende. Vi håber derfor at se rigtig mange tillidsrepræsentanter til fyraftensmøderne, hvor vi sammen ser på, hvordan vi kan opnå bedre resultater ved forhandlingsbordet,” siger Carlo Søndergaard, faglig sekretær i CO-industri. 

Fyraftensmødet byder på emner som

•    Forstå et regnskab
•    Brug en statistik
•    Inflation og købekraft
•    Sådan bruger du overenskomsten ved lønforhandlingerne
•    Gode råd til at få et bedre resultat ved forhandlingsbordet
•    Opbakning på din arbejdsplads
•    Det gode forløb for en forhandling
•    Hvad koster det at ansætte en ny medarbejder

Fyraftensmøderne er for alle tillidsrepræsentanter på industriens område. Er du tillidsrepræsentant, har du også fået en invitation til fyraftensmøderne direkte på mail.

TILMELDING OG TRANSPORT

Du skal tilmelde dig direkte via din lokale afdeling og senest 14 dage før mødet. Du kan frit tilmelde dig det sted, der passer dig bedst. Der er 100 pladser til hvert møde, og du vil få en endelig bekræftelse fra CO-industri en uge før mødet. Se tider og steder herunder. Transport aftaler I med jeres lokale afdeling eller forbund.

TID OG STED

Tirsdag den 26. september 2023 Nordjylland
3F Aalborg
Hadsundvej 184, 9000 Aalborg

Onsdag den 27. september 2023 Østjylland
Aarhussalen
Skt. Knuds Torv 3, 1., 8000 Aarhus C

Torsdag den 28. september 2023 Midtjylland
HK MidtVest
Vestergade 43, 7400 Herning

Tirsdag den 3. oktober 2023 Sydvestjylland
Rybners, Teknodromen
Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg

Torsdag den 5. oktober 2023 København
Metal Hovedstaden
Nyropsgade 25, 1602 København

Mandag den 23. oktober 2023 Bornholm
Metal Bornholm
Ved Lunden 16, 3700 Rønne

Mandag den 30. oktober 2023 Vestsjælland
3F Kalundborg
Nytorv 8, 4400 Kalundborg

Tirsdag den 31. oktober 2023 Sydsjælland
3F Smålandshavet
Alléen 44, 4736 Karrebæksminde

Tirsdag den 14. november 2023 Trekantområdet
3F Fredericia
Venusvej 32, 7000 Fredericia

Onsdag den 15. november 2023 Sønderjylland
Rødekro Kro
Vestergade 2, 6230 Rødekro

Torsdag den 16. november 2023 Fyn
HK Mødecenter Fabrikken
Lumbyvej 17,5000 Odense C

OBS: Alle fyraftensmøder er fra kl. 17.00 til 21.00 inklusive middag.