Top menu

Hvor meget har du stående på pensionskontoen?

Dato: 25/09-2014
693

En mobiltelefon, iPad eller computer – og to minutter i overskud. Det er alt, hvad du skal bruge for at få overblik over din pensionsordning i PensionDanmark.

Et gennemsnitligt medlem i PensionDanmark har i dag sparet over 400.000 kr. op til pension. Så selvom pensionsindbetalingerne ikke syner af så meget fra måned til måned, så bliver det – sammen med investeringsafkastet – til rigtig mange penge over et helt arbejdsliv. Beløbet på din pensionskonto afhænger naturligvis af lønnen, og hvornår du begyndte at indbetale til pension. Men tjek det selv. Det er nemt og hurtigt. 
 
Mobiltelefon eller computer? 
Har du en smartphone eller en iPad, kan du tjekke pensionen via den. Du aktiverer app’en via PensionDanmarks hjemmeside pension.dk/dinpension, hvor du logger på med NemID. Her klikker du på ”Aktivér mobil” og følger anvisningerne. På den måde hentes app’en automatisk fra enten App Store eller Google Play. App’en fungerer til iPhones og Android-smartphones.  På app’en kan du bl.a. se:
  • hvor meget du har sparet op
  • dine månedlige indbetalinger
  • dine forsikringer i pensionsordningen.
Logger du på PensionDanmarks hjemmeside pension.dk/dinpension, kan du også se, hvad du kan forvente at få udbetalt, når du går på pension, hvis dine nuværende indbetalinger fortsætter. Og du kan også hæve eller sænke beløbet på dine forsikringer i pensionsordningen. Dine forsikringer sikrer dig og din familie økonomisk tryghed, hvis du kommer på førtidspension, får en kritisk sygdom eller dør.