Top menu

Lærlinge mødes fra hele landet

Dato: 11/03-2013
456

Der bliver tryk på kedlerne, når Blik og RørUngdom i midten af marts holder årsmøde i Svendborg.

 

Et program tæt pakket med masser af faglige og sociale aktiviteter er på menuen, når VVS og skorstensfejerlærlinge fra hele landet samles til Årsmøde. 
 
Traditionen tro samles lærlinge til en hektisk weekend, som byder på et hårdtslående mix af faglig snak, fællesskab, fodbold, fest og farver. Som noget nyt kan deltagerne tilmelde sig nogle workshops i løbet af weekenden, hvor de kan blive klogere på arbejdsmiljø, den nye overenskomst, faglige rettigheder og eller andre af de problemer, lærlingene typisk møder i dagligdagen. 
 
I løbet af weekenden kigges der også tilbage på det seneste års aktiviteter i Blik og RørUngdom, ligesom der også skal vælges et nyt landsudvalg. Og endelig skal det også afgøres, hvem der vinder Blik og RørUngdoms mesterskab i indefodbold. 
 
Igen i år holdes årsmødet på Svendborg Vandrerhjem. Det starter fredag aften den 15. marts og kører lige til søndag formiddag den 17. marts.