Top menu

Nyt samarbejde skal fremme børn og unges sundhed

Dato: 26/05-2021
2260

Blik- og Rørarbejderforbundet, TEKNIQ Arbejdsgiverne og KOSMOS har indgået et unikt samarbejde, der skal fremme læring om sundhed og trivsel i klasselokaler på skoler.

Blik- og Rørarbejderforbundet, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Det nationale videncenter KOSMOS har indgået et unikt samarbejde om projekt ”Test din skoles sundhed 2021”, hvor formålet er at styrke interessen hos eleverne på 6.-8. klassetrin for både sundhed, naturfag og installationsbranchen på en spændende måde, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag.

Hvad drejer samarbejdet sig om?

Der sættes i 2021 fokus på CO2 måling i undervisningsmaterialet.
Desuden er det formålet med projektet at tilbyde underviserne på de deltagende skoler et nyt, spændende og lettilgængeligt undervisningsforløb og derigennem skabe mulighed for et nyt, - gerne årligt tilbagevenden landsdækkende skoleprojekt og dermed undervisningsforløb.

Projektet skal desuden skabe synlighed i forhold til de involverede partnere i projektet samt skabe interesse for specifikke uddannelser og fag.
 
    -    De unge er fremtidens råstof, og projektet vil være med til at styrke de unges interesse - ikke kun for deres egen sundhed men også for de tekniske fag og uddannelser. Det er mere nødvendigt end nogensinde både for at sikre den grønne omstilling og et sundt indeklima i skolerne, udtaler Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Samarbejdet vil påvirke det politiske niveau

Det nationale videncenter KOSMOS har mange års erfaring med udvikling af forløb på og med skoler, hvor sundhed og trivsel har været omdrejningspunktet. I projekt ”Test din skoles sundhed 2021” skal eleverne igennem undervisningsmaterialet bl.a. være med til at måle CO2 indholdet i deres klasselokale. Denne viden skal være med til at skabe grobund for politiske beslutninger.

    -    Vi arbejder målrettet på at sikre en større lokal og national politisk opbakning til de energieffektive løsninger, som vores brancher kan byde på. Det gør vi blandt andet ved at skabe viden om sammenhængen mellem elevernes trivsel og indeklima, de tekniske installationer og ikke mindst de faggrupper, som installerer dem, udtaler forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.

Danmark skal helt i front

Med en central post i det europæiske skolesundhedsnetværk, SHE-netværket, har det nationale videncenter KOSMOS via videncenterchef Børge Koch, en platform for europæiske samarbejdsprojekter.

    -    Vores internationale netværk gør det muligt at inddrage erfaringer fra hele EU. Det øger den samlede mængde af viden, som vi trækker på, når vi i fremtiden skal skabe gode og frugtbare læringsmiljøer, dér hvor eleverne befinder sig til dagligt, nemlig i skoleklasserne. Med den viden i ryggen og vores nye samarbejde, er det vores mål, at Danmark trækker i førertrøjen på det sundhedspædagogiske felt omkring et sundt arbejdsmiljø i klasselokalet, udtaler videncenterchef i KOSMOS, Børge Koch

Kontakt

Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet
e-mail: hwp@blikroer.dk; tlf. -45 36 38 36 17; mobil: +45 51 53 31 49  

Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
e-mail: tbd@tekniq.dk; Mobil: 72142017

Børge Koch, Videncenterchef for det nationale videncenter KOSMOS,  
e-mail: bfko@ucsyd.dk; mobil: 72 66 52 50.