Top menu

Studentermedhjælper til kommunikation og SoMe

2134

Har du lyst til at arbejde med kommunikation, journalistik og sociale medier? Er du god til at kommunikere til forskellige målgrupper? Og drømmer du om at prøve dine værktøjer af inden for fagbevægelsen? Så er det måske dig, vi leder efter som studentermedhjælper i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Blik- og Rørarbejderforbundet søger en studentermedhjælper til at hjælpe med opgaver i forbindelse med vores kommunikation, fagblad og sociale medier.

Du vil, sammen med en anden student, arbejde tæt sammen med sekretariatschefen og forbundets journalist. Du vil dele kontor med vores journalist og en anden studentermedhjælper, som arbejder politik og analyse.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Udarbejde oplæg til debatindlæg, artikler og SoMe-opslag – i tæt samarbejde og sparring med sekretariatschefen og journalisten
  • Bidrage til produktionen af forbundets fagblad – Fagbladet Blik & Rør –  som udkommer 6 gange om året
  • Research og analyse ifm. konkrete dagsordener og debatter
  • PR-opgaver, fx indsalg af historier og kontakt til medier
  • Bidrage til koordinering, forberedelse og kommunikation ifm. møder, konferencer og events
  • Diverse administrative og praktiske opgaver – i samarbejde med vores HK-team.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse (fx journalistik, kommunikation eller lignende)
  • Er journalistisk tænkende og har forståelse for mediernes logik
  • Er hjemmevant på sociale medier og forstår hvordan man når forskellige målgrupper og bruger kanalerne
  • Har gode skriftlige kompetencer og et klart sprog
  • Er grundig og har sans for de vigtige detaljer
  • Har lyst til at arbejde i en fagligt politisk ledet organisation
  • Trives godt på en arbejdsplads med en uformel tone, og hvor hverdagen kan være hektisk
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en anden faglig organisation, et politisk parti eller et medie.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en organisation i udvikling, hvor der er kort fra tanke til handling
  • Faglige udfordringer og mulighed for stort ansvar
  • Gode kollegaer og et bredt netværk i FH-fagbevægelsen
  • Fornuftige løn- og ansættelsesvilkår
  • Centralt beliggende arbejdsplads – tæt ved Vesterport st.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Kiki Jano Nielsen på telefon 51561703 eller kjn@blikroer.dk.

Stillingen er på 15 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning, CV, eksamensudskrifter og evt. andre relevante papirer til os på hr@blikroer.dk senest den 9. maj 2021.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

 

Om Blik- og Rørarbejderforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet har knap 10.000 medlemmer, og er blandt de ældste forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Forbundet er stiftet helt tilbage i 1890 og kunne fejre 130 års jubilæum i 2020.

Forbundets medlemmer udgør langt den største faglærte gruppe i VVS-branchen, som er en del af den danske bygge- og installationsbranche. Forbundet organiserer bl.a. blikkenslagere, rørlæggere, VVS-montører, VVS- og energimontører, ventilationsteknikere, klima- og miljøteknikere, rustfast industriblikkenslagere og skorstensfejere m.v.