Beredskab handler ikke kun om soldater, politi og ambulancer. Hvis vandforsyningen bryder sammen, eller kritisk infrastruktur bliver ramt af sabotage eller cyberangreb, er der brug for fagfolk, der kan reparere og genoprette samfundets vigtige funktioner.
Når hverdagen glider, tænker de færreste over, hvor afhængige vi er af de mennesker, der får vand, varme, strøm og andre dele af vores samfund til at fungere.
Men hvis vandet pludselig ikke kommer ud af hanen, et hospital mister en vigtig del af sin forsyning, eller hvis varmen eller ventiltaionsanlægget ikke virker, så bliver de fagligheder, som normalt arbejder i baggrunden, meget synlige.
Det gælder blandt andre VVS’ere og skorstensfejeres fagligheder.
Ifølge militæranalytiker og forsker i sikkerhedspolitik på Københavns Universitet Alexander Høgsberg Tetzlaff er håndværkere en vigtig, men ofte overset del af et moderne beredskab.
- Beredskab skal forstås meget bredt i det morderne samfund. Det er i virkeligheden alt det, der sikrer, at vores moderne samfund kan fungere. Derfor skal vores beredskab være meget mere robust.
Et kompleks samfund
Det sker, fordi samfundet er blevet mere komplekst og digitaliseret. Det betyder, at der er flere systemer, som kan blive ramt, og flere steder hvor et nedbrud kan få konsekvenser.
- Beredskab handler ikke længere kun om at være klar til en traditionel krig. Vi står over for et mere usikkert trusselsbillede med blandt andet sabotage, cyberangreb og terror, samtidig med at klimarelaterede hændelser kan ramme vores samfund. Den øgede geopolitiske usikkerhed, blandt andet med Putin og Trump som uforudsigelige ledere, gør det sværere at vide, hvad vi skal forberede os på. Det stiller nye krav til den måde, vi tænker beredskab på.
Hvis der sker et cyberangreb, der får tekniske systemer til at bryde sammen, så er selve angrebet digitalt, men konsekvensen kan være meget fysisk.
- Hvis et cyberangreb sætter vandforsyningen ud af funktion, skal der måske en VVS’er ud at reparere det, siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Vand er kritisk infrastruktur
Vandforsyningen er et godt eksempel på, hvor afhængige vi er af kritisk infrastruktur.
- Danmark har mange små vandværker, og vandforsyningen er derfor på mange måder decentral. Det har sin fordel, fordi det gør det sværere at ramme hele systemet på én gang. Hvis ét vandværk bliver sat ud af drift, vil andre vandværker i mange tilfælde kunne være med til at dække behovet. Men et angreb på vandforsyningen kan stadig få alvorlige konsekvenser.
Det gælder ikke mindst, hvis der sker en forurening af drikkevandet.
- Det er tragisk, hvis nogle bliver forgiftet. Men vi har trods alt mulighed for at omdirigere vand fra andre vandværker. Det er mere et spørgsmål om, hvor lang tid der går, før man kan løse vandbehovet, siger han.
Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff vil et angreb på vandforsyningen udover de praktiske udfordringer også kunne skabe stor usikkerhed blandt befolkningen.
- For selv hvis de fysiske konsekvenser kan begrænses, kan frygten for, om vandet er sikkert at drikke, i sig selv få stor betydning. Og netop den psykologiske effekt er en vigtig del af det moderne trusselsbillede, understreger forskeren.
LÆS OGSÅ: Beredskabet er mere end brandmænd og soldater, det er også VVS’ere