På Folkemødet tog Rør & Blik Ungdom en ærlig debat om: Hvordan fagbevægelsen kan engagere næste generation
Budskabet var klart: De unge skal ikke bare rekrutteres – de skal have og tage indflydelse.
Fagbevægelsen taler meget om unge – men forstår den dem?
Det spørgsmål satte Rør & Blik Ungdom til debat på Folkemødet.
På scenen repræsenterede Marike Hallie og Sebastian Loke Agersnap Morgner de unge medlemmer. Overfor dem sad de erfarne fagforeningsfolk Bjørn Due, faglig sekretær, og Søren Haagemann, tillidsrepræsentant.
Debatten kredsede om et klassisk, men stadig aktuelt spørgsmål:
Hvordan fastholder vi det faglige fællesskab i nye generationer?
Hvad er en fagforening?
Panelet var grundlæggende enige om svaret.
En fagforening er et demokratisk fællesskab, der kæmper for løn, arbejdsvilkår og ordnede forhold.
Men spørgsmålet er, om fagbevægelsen er god nok til at forklare det til unge mennesker.
For mange unge siger ord som overenskomst, generalforsamling og vedtægter ikke ret meget. Historiske fortællinger og røde faner skaber ikke automatisk interesse hos en generation, der er vokset op med sociale medier og konstant information.
Har vi sejret os selv ihjel?
Rør & Blik blev stiftet i 1873. Fagbevægelsen står på skuldrene af generationer, der har kæmpet for de rettigheder, medlemmerne nyder godt af i dag.
Men netop derfor oplever mange unge fagforeningen som noget selvfølgeligt.
For flere unge minder medlemskabet om en forsikring eller et abonnement. Noget man først lægger mærke til, når man får brug for det.
Direkte kommunikation og ansvar
Der var bred enighed om, at sproget betyder noget.
Fagbevægelsen skal blive bedre til at kommunikere direkte og relevant. Samtidig skal unge medlemmer have mulighed for at få ansvar og reel indflydelse.
Flere unge i salen pegede på, at traditionelle skolebesøg ofte bliver for kedelige og informationsprægede.
Budskabet lød:
Ung til ung virker bedre.
Relationer og personlige erfaringer skaber engagement.
Inviter de unge ind i maskinrummet
Et gennemgående tema var ønsket om at give unge større indblik i det faglige arbejde.
Ikke kun fortælle om demokratiet – men lade dem deltage i det.
Lærlinge og unge medlemmer skal komme med til klubmøder, generalforsamlinger og faglige aktiviteter.
Flere pegede samtidig på, at generalforsamlinger kan være svære at finde vej ind i med komplicerede procedurer, vedtægter og et særligt fagforeningssprog.
Et fælles ansvar
Debatten handlede ikke kun om, hvad fagbevægelsen skal gøre.
De unge har også et ansvar.
Flere erfarne fagforeningsfolk pegede på, at deltagelse kræver engagement. Problemer skal ikke altid løses af andre.
Organisationen skal åbne dørene – men medlemmerne skal også gå ind ad dem.
Respekt for fortiden – mod på fremtiden
Publikum bidrog med egne erfaringer og forslag.
Der var stor respekt for fagbevægelsens historie og de rettigheder, tidligere generationer har kæmpet hjem.
Men der var også en klar erkendelse af, at fagbevægelsen må forny sig, hvis den skal være relevant for de unge, der skal bære den videre.
Debatten viste, at der ikke er et modsætningsforhold mellem tradition og fornyelse.
Tværtimod.
De unge ønsker ikke at afskaffe fællesskabet. De ønsker at være en del af det.