Vi ved godt, at fagbevægelsen skal gøre sig fortjent til medlemmernes tillid hver eneste dag. Det gør vi ved at levere resultater, være synlige og stå skulder ved skulder med medlemmerne, når der er brug for os.
Det hænder jævnligt, at debatten om fagbevægelsen og vores konfliktredskaber blusser op - oftest når der opstår en konflikt i kampen for at få tegnet en overenskomst, som får opmærksomhed i medierne.
Når den debat blusser op, må vi ofte lægge øre til kritik – også fra politikere, som burde vide bedre end at kritisere den danske model.
Kritikken er næsten altid den samme: Vores metoder er "forældede", og nå ja, så er vi også for dyre.
Nogle går så langt som til at kalde det "mafiametoder". Vi kalder det ”at tage ansvar”.
For hvad er alternativet, hvis vi ikke tog det ansvar?
Alternativet er et arbejdsmarked, hvor ingen kæmper for overenskomster, og hvor arbejdsgiverne frit kan konkurrere på dårligere løn- og arbejdsvilkår.
Uden fagforeninger, der er villige til at tage konflikten, ville mange af de rettigheder, vi tager for givet i dag, hurtigt komme under pres. Fritvalgskonto, pension, barsel, løn under sygdom, uddannelse og en lang række andre rettigheder er ikke gaver fra arbejdsgiverne.
De er resultater af generationers faglige kamp og forhandlinger.
Samtidig ville de virksomheder, der tager ansvar og tegner overenskomst, blive mødt af konkurrenter, som kunne presse priserne ned, ved at spare på medarbejdernes vilkår.
Det ville skabe en usund konkurrence, hvor de ordentlige virksomheder bliver straffet for at gøre det rigtige.
Derfor handler konflikter ikke kun om den enkelte virksomhed.
De handler om at beskytte et arbejdsmarked, hvor konkurrence sker på kvalitet, produktivitet og faglighed - og ikke på lavere løn og dårligere arbejdsvilkår.
Når vi tager konflikten, er det ikke for konfliktens skyld. Det er for at sikre, at de rettigheder, som tidligere generationer har kæmpet hjem, også findes for de kommende generationer.
Den danske model, som vi alle nyder godt af i dag, er ikke opstået af sig selv.
Fundamentet blev lagt med Septemberforliget i 1899, hvor arbejdsgivere og fagforeninger anerkendte hinanden som ligeværdige parter. Retten til at organisere sig blev sikret, og løn- og arbejdsvilkår skulle fremover aftales gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter – ikke dikteres af lovgivning.
Det er den model, der har skabt et af verdens bedste arbejdsmarkeder.
Et arbejdsmarked med ordnede forhold, høj produktivitet og stor tryghed for både lønmodtagere og virksomheder.
Men den danske model fungerer kun, hvis nogen er villige til at tage ansvaret.
I Blik og Rør – og i resten af den faglige bevægelse – forhandler vi overenskomster.
Vi uddanner arbejdsmiljørepræsentanter, så vores medlemmer har et trygt og sikkert arbejdsmiljø.
Vi uddanner tillidsrepræsentanter, som hver dag hjælper kollegerne ude på arbejdspladserne.
Vi tager ansvar for erhvervsuddannelserne og udviklingen af vores fag, så der også er dygtige håndværkere i morgen.
Det arbejde kræver ressourcer, engagement og opbakning fra medlemmerne.
Samtidig findes der organisationer, som markedsfører sig på lave kontingenter, men som ikke forhandler overenskomster, ikke uddanner tillidsrepræsentanter og ikke tager ansvar for arbejdsmarkedets udvikling. De lever af de resultater, som andre skaber.
De gule fagforretninger kan tilbyde et billigt medlemskab, fordi de ikke betaler regningen for de forbedringer, som rigtige fagforeninger kæmper hjem.
Når lønnen stiger, pensionen forbedres, arbejdsmiljøet styrkes, eller lærlinge sikres bedre vilkår, er det ikke de gule fagforretninger, der har stået ved forhandlingsbordet eller taget konflikten.
Derfor er der en afgørende forskel på fagforeninger:
Der er dem, der investerer i fællesskabet, tager ansvar og skaber resultater – og så er der dem, der står på sidelinjen og nyder frugterne af andres arbejde.
Vi ved godt, at fagbevægelsen skal gøre sig fortjent til medlemmernes tillid hver eneste dag. Det gør vi ved at levere resultater, være synlige og stå skulder ved skulder med medlemmerne, når der er brug for os.
Tak til jer, der har valgt at være en del af fællesskabet. Jeres opbakning gør en forskel – ikke kun for jer selv, men for hele branchen.
Jeg vil ønske jer og jeres familier en rigtig god sommer.
Tak, fordi I har valgt en rigtig fagforening.
Venlig hilsen
Jørgen Jakobsen
Kredsformand, Blik og Rør