Nogle former for støv er kræftfremkaldende, og ny forskning peger også på, at det kan være skyld i hjertekar-sygdomme. Professor Ulla Vogel forklarer, hvad du skal være opmærksom på.
Det har været - og er forsat - en vigtig dagsorden for Blik- og Rørarbejderforbundet at sætte fokus på farerne ved asbeststøv, og ikke mindst at sikre en bedre lovgivning på området. Men det er faktisk ikke kun asbeststøv, der er farligt, andre former for støv kan også være både kræftfremkaldende og skyld i hjertekar-sygdomme. Ulla Vogel, der er professor i kemisk arbejdsmiljø, kommer her med fem ting, der er vigtige at vide om støv.
1) Jo mindre partikler, desto farligere er de
- Man kan skelne mellem, hvad der er sundhedsskadeligt, og hvad der er kræftfremkaldende. Nogle former for støv er klassificeret som kræftfremkaldende, det gælder f.eks. respirabelt kvartsstøv (også kaldet krystallinsk silica, red.). Det gælder også nogle former for metaloxider eller metalstøv, som er det, der opstår, når man svejser eller lodder. Svejser man for eksempel i rustfrit stål, så kan der frigives krom-6 og nikkel, der kan være kræftfremkaldende.
- Jo mindre partiklerne er, desto farligere er de. Det gælder særligt de partikler, der ikke opløses i lungerne. De små partikler trænger nemlig ned i den dybeste del af lungerne. Det er et problem, fordi partiklerne fjernes meget langsomt fra denne del af lungerne. Når man indånder de finere partikler, har man stadig halvdelen af partiklerne i lungerne 100 dage efter, man har været eksponeret for det. De større partikler bliver modsat typisk fanget i svælget, og der bliver partiklerne fjernet i løbet af 24 timer.
- Problemet med de mindre partikler er også, at de svæver længere tid i luften. Derfor skal man ikke bare tænke på sig selv, men sådan set også på sine kolleger. En god tommelfingerregel er, at jo mere energi, man bruger i arbejdsprocessen, det kan f.eks. være med et powertool, desto mindre er de partikler, der opstår.
2) Kan være skyld i hjerte-kar-sygdomme
- Ny viden viser også, at indåndingen af små partikler udover kræft også kan medføre hjertekar-sygdomme. For når man får de små partikler ned i lungerne, så er det lidt ligesom, når man får en splint i fingeren. Fingeren bliver rød, hæver, og væsker måske også med noget betændelse. De små partikler i lungerne skaber på samme måde en inflammation, og inflammation forårsager hjertekarsygdom. Partiklerne forårsager langvarig inflammation, fordi de er til stede i lungen længe. Igen er små partikler farligere end store partikler, fordi det er det samlede overfladeareal af partiklerne, der bestemmer, hvor meget inflammation der dannes. Og hvis man har samme mængde små og store partikler, har de små partikler et større samlet overfladeareal. Der er efterhånden god evidens for, at indånding af partikler forårsager hjertekarsygdom.
3) Pas på dig selv og dine kollegaer
- Det er selvfølgelig en god ide at bruge sine øjne. Ligger der eksempelvis støv på overfladerne rundt omkring? Og så skal man også være opmærksom på kilderne til støv. Det kan være arbejdsprocesserne og særligt arbejdsprocesser. hvor der bliver brugt meget energi. Så helt generelt er det en gode ide at have øje for de arbejdsgange- og processer, man har.
- Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at der er rent og ryddeligt, så man undgår at hvirvle støv op igen. Så er det også vigtigt med god afskærmning, ventilation og processug, man placerer rigtigt mellem arbejdet og sig selv, så støvet ikke kommer op til ens næse og mund.
4) Undgå unødig påvirkning
- Generelt er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, og deri også at de ansatte undgår al unødig påvirkning. Det er en vigtig pointe, fordi man tit hæfter sig ved grænseværdier, og at eksponeringen ikke må komme over et vis niveau. Men nogle grænseværdier er ikke helbredsbaserede, men afspejler et kompromis mellem helbredsbaserede og tekniske og økonomiske hensyn, og det er lavet, fordi det stadig skal være muligt at udføre arbejdet. Med andre ord, hvis man med rimelige tiltag kan undgå, at en ansat bliver eksponeret og indånder støv, så skal man gøre det. Det gælder selvfølgelig også for en selv som medarbejder.
5) Mangler viden om omfanget
- I Danmark ved vi ikke så meget om, hvor meget støv medarbejdere bliver udsat for på danske arbejdspladser. Det er fordi, man ikke laver særligt mange faktiske målinger. Hvis man ville vide mere om støvudsættelser på danske arbejdspladser, kunne man gøre som vores europæiske nabolande. De har ligesom Danmark arbejdsmedicinske klinikker, som er dem, der undersøger, om det er ens arbejde, man er blevet syg af. Men modsat i Danmark så har de arbejdshygiejniske enheder, der kan gå ud og lave arbejdspladsmålinger, hvis man mangler viden om eksponering i specifikke brancher. Det ville være smart, hvis arbejdsmedicinske klinikker i Danmark eller Nationalt Center for Arbejdsmiljø (NFA) også havde sådanne enheder.
