Top menu

Asbest – kampen forsætter

Formanden har ordet
Dato: 12/05-2026
4356

I Blik og Rør kæmper vi fortsat for et asbestfrit Danmark. Med uformindsket styrke– især nu hvor et parti har foreslået, at private igen skal kunne håndtere asbest.

Vi har sendt to breve til folketingsmedlemmerne alene de sidste to uger. Vi har holdt debatmøde med politikere.

Her var også Kræftens Bekæmpelse til stede. Deres oplæg skar ud i pap for alle, at asbest dræber.

Lad mig nævne nogle fakta fra dette oplæg:

300 mennesker dør om året af sygdomme forårsaget af asbest. Det er over dobbelt så mange som døde i trafikken sidste år, hvor 136 mistede livet.

Asbest kan give mange former for kræft.

Forekomsten er høj i Danmark i forhold til de fleste andre europæiske lande.

Kræftens bekæmpelse er klar med en konklusion: Asbest og kræft er historisk den største arbejdsmedicinske skandale.

Vi har opnået stærke resultater de sidste år med skærpet lovgivning og hårdere straffe. Nu skal vi videre. Alle kollegaer kan regne med os. Vi kæmper denne kamp til ende. Ingen af vores medlemmer eller andre skal udsættes for påvirkning fra asbest.