Nye tal fra DI viser, at 2,6 procent af eleverne i 8. og 9. klasse er startet i juniormesterlæreordningen, hvor de kombinerer skole med praktik i virksomheder. Flere kommuner kom skævt fra start, men steder som Rebild Kommune har allerede fået stor succes med ordningen.
Artiklen kort
- 2.551 elever har tilmeldt sig juniormesterlærerordning. Det viser tal fra DI (Dansk Industri).
- Det svarer til 2,6 procent af eleverne. Undervisningsministeriet havde vurderet,at5 procent ville tilmelde sig.
- Rebild og Langelands Kommune har flest elever i ordningen.
2.551 elever har skiftet skolebænken ud et par dage om ugen med praktik i en virksomhed. Det viser helt nye tal fra DI (Dansk Industri), der har indsamlet date fra alle landets kommuner. Det var i starten af dette skoleår, at juniormesterlæreordningen blev udrullet for skoleelever i 8. og 9. klasse.
Antallet af elever på ordningen svarer til 2,6 procent af eleverne. Det er under forventningerne fra Undervisningsministeriet, der havde vurderet, at 5 procent af eleverne ville bruge ordningen.
Praktikordningen kom da også lidt skævt fra start. Den 25. august kunne Fagbladet Blik & Rør fortælle, at en del kommuner slet ikke havde oplyst om ordningen, og at 13 procent af kommunerne ikke havde en eneste elev, der var tilknyttet ordningen.
Børne- og Undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S) sagde i august til Fagbladet Blik & Rør, at han ville kontakte kommunerne:
- Jeg synes, at det giver rigtig god mening, at kommunerne står for at fortælle de unge og deres familier om juniormesterlæren. Ordningen skal afspejle de forskellige lokalsamfund, så det er vigtigt, at kommunerne tager ejerskab. Men selvfølgelig er vi nødt til at hjælpe hinanden med at få det op at flyve. Heldigvis er mange kommuner og skoler godt i gang med at gøre den nye juniormesterlæreordning til deres egen. Det kræver noget rugbrødsarbejde, når man laver en ny ordning som juniormesterlære i folkeskolen, og nogle kommuner har brug for et skub for at komme godt i gang. Derfor vil jeg skrive ud til alle kommuner og opfordre dem til at komme i sving, skrev børne- og undervisningsministeren i en mail til fagbladet.
Efterfølgende sagde ministeren til Berlingske, at han var bekymret og ”lidt overrasket over, at nogle kommuner slet ikke havde elever i juniormesterlære.
I Rebild går hver tiende i juniormesterlære
Der er dog også kommuner, der har haft stor succes med at få tilmeldt eleverne.
I Rebild Kommune var hele 10 procent af årgangens elever svarende til 80 elever tilmeldt, så snart muligheden bød sig i august. Det tal er nu oppe på 11,2 procent. Langeland ligger i top med 11, 8 procent.
Selvom det er kommunernes ansvar at oplyse om ordningen, er der ikke krav om, at det er kommunerne, der skal finde praktikpladserne. I Rebild Kommune hjalp de dog.
- Vi ønskede ikke, at det var deres ansvar alene, og vi ønskede heller ikke, at de lokale virksomheder blev kimet ned. Vi har et arbejdsmarkedsområde, der er vant til at matche borgere med virksomhederne, og som derfor kender virksomhederne. Så der har siddet en konsulent og haft kontakt med de her 80 unge mennesker og matchet dem med virksomhederne, sagde Lene Hvilsom Larsen, der centerchef for Børne og Unge i Rebild Kommune til Fagbladet Blik & Rør i august.
Ifølge DI's dataindsamling, er det oplandskommune, altså kommuner, der ligger omkring en by og landkommunerne der har den største andel af tilmeldte elever til ordningen på henholdsvis 4,8 procent og 4,7 procent.
Læs også: Stor forskel i kommunal indsats: En del unge har slet ikke fået tilbudt juniormesterlære
Om juniormesterlærerordningen
- Ordningen går kort fortalt ud på, at eleverne i 8. og 9. klasse en-to dage om ugen skifter skoledagen ud med at komme i en slags praktik i en virksomhed eller på en erhvervsskole.
- Det er kommunernes ansvar at oplyse forældre og elever om ordningen og implementere den.
- Juniormesterlære er for elever, der lærer bedst ved at bruge dine hænder og gøre ting i praksis frem for at sidde i et klasselokale.