Igen i år bliver der afholdt 1. maj-arrangementer rundt omkring i hele landet. Men vidste du, at det er en tradition, der går næsten halvandet hundrede år tilbage? Her kommer der et tilbageblik på, hvilke begivenheder der har været med til at gøre 1. maj til den tradition, dagen er i dag.
Artiklen blev første gang bragt i Fagbladet Blik & Rør 3. maj 2023.
1885
Særligt fra 1850’erne tog industrialiseringen fart i Danmark, men vilkårene for arbejderne var barske. De første arbejdskampe organiseret af fagbevægelsen begyndte at finde sted i de år (foto: ”Fra Burmeister & Wains jernstøberi’, maleri af P.S. Krøyer. Statens Museum for Kunst).
1890
1. maj afholdes for første gang i 1890. Jens Jensen, daværende formand for de københavnske fagforeninger, og Socialdemokratiets formand, P. Knudsen, får gjort 1. maj til en almindelig fridag. Dagen bruges til at demonstrere for kortere arbejdsdage. I flere andre byer bakker de op. I København blev demonstrationen afholdt på Nørre Fælled (nu Fælledparken), hvor mellem 30.000 og 40.000 dukkede op. Det er selvom arbejdsgiverne truer med afskedigelse, hvis arbejderne holder fri. Demonstrationen løber af stablen under strikse restriktioner: Der må kun diskuteres 8-timers arbejde, der må ikke udskænkes – og pladsen må benyttes fra kl. 15 til 18. (Kilde: Arbejdermuseet).
1919
Den næsten 30 år gamle parole om 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8-timers hvile er ved at blive til virkelighed i 1919 (foto: Arbejdermuseet).
1945/1946
Den kommunistiske bevægelse og de socialdemokratiske arbejdere demonstrerer sammen 1. maj. Hidtil havde deres arrangementer været adskilt, men efter besættelsen holder de i flere år 1. maj. Politiet tillader optog igennem gaderne med røde faner og musikkorps. Indtil da havde det ikke været tilladt. Thorvald Stauning, der senere blev landets første socialdemokratiske statsminister, deltog også i 1. maj i 1890. Den 16-årige Stauning var dog ikke videre imponeret over fremmødet af arbejdere. De socialdemokratiske paroler bærer præg af Danmarks genvundne frihed – i 1946 lyder det for eksempel: ’Socialisme og Frihed / Frihed og Socialisme. (Kilde: Arbejdermuseet) (foto: www.kbhbilleder.dk / Den Danske Filmskat).
I dag
I dag markeres 1. maj typisk på den ene eller anden måde på Arbejdermuseet. Her ses blikkenslagere i 1898 foran det, der i dag er museum. Bygningen hedder ’Arbejdernes Forenings- og Forsamlings bygning’ og fungerede fra 1879 frem til 1970’erne som samlingssted for de københavnske arbejdere. (foto: Arbejdermuseet).
Hold øje her, hvor der er et Blik og Rør-arrangement 1. maj nær dig.