Henrik Juul Rasmussens april leder
En valgkamp er slut. Men følelsen hænger ved: Hvad var det egentlig, vi var vidne til?
I skrivende stund har vi ikke en ny regering. Til gengæld har vi haft en valgkamp, der kørte hurtigere og hårdere end nogensinde. Ikke mindst på sociale medier.
Tempoet var så højt, at nuancerne forsvandt. Påstande blev til sandheder. Overdrivelser blev til argumenter. Og ja – det blev i praksis konsekvensløst at bøje sandheden for åben skærm.
To hovedtemaer stod tilbage: griseproduktion og drikkevand. Begge er vigtige. Men også eksempler på problemer, som vi burde have løst for længst. Det er ikke nye kriser. Det er gamle politiske svigt.
Samtidig står vi midt i langt større udfordringer. En klimakrise, der truer med at gøre millioner hjemløse globalt. En verden med voksende konflikter og ustabilitet. Et rigsfællesskab under militært pres. Og en geopolitisk virkelighed, hvor vores allernærmeste allierede, ikke længere er så stabile, som vi troede i årtier.
Alligevel blev de store debatter helt væk for de danske politikere.
Hvor var debatten om Danmarks placering i verden? Om vores fremtidige alliancer?
EU-medlemskabet står stærkt. Men som et lille land blandt 27 andre lande har vi brug for tætte konstruktive samarbejder – ikke mindst med de nordiske lande, der deler vores værdier om velfærd, arbejdsmarked og demokrati.
Og hvor blev den alvorlige debat om voksende ulighed af?
Danmark er stadig et relativt lige samfund. Men udviklingen går den forkerte vej. Uligheden er vokset voldsomt de seneste tyve år. I dag ejer den rigeste ene procent omkring en fjerdedel af formuen.
Det er ikke bare et tal. Det er en magtforskydning. Og det er et demokratisk problem.
Forsøget på at debattere formue-, arve- og topskat blev hurtigt affejet som “misundelse”. Massivt understøttet af kampagner finansieret af dem, der har mest at miste. Det er ikke en åben demokratisk debat. Det er en skæv og meget ulige kamp.
Ulighed handler ikke om misundelse. Det handler om magt. Når milliardærer, industri- og Tech-giganter får større indflydelse på politik end almindelige lønmodtagere, så svækkes vores demokrati.
Samtidig bliver frihed reduceret til et individuelt projekt af blå blok. En fortælling om, at markedet sikrer friheden. Men hvad er frihed værd uden fællesskabet?
Du er fri til at rejse. Men hvis du ikke har råd til billetten, er frihedens rejse tom. Ægte frihed kræver tryghed, rettigheder og solidaritet. Den kræver kollegaer, der står sammen. Den kræver en fagbevægelse, der tager kampen.
Derfor er det også vores ansvar. Som fagforening skal vi insistere på de svære diskussioner. Vi skal løfte blikket fra enkeltsager og kræve svar på vores strukturelle demokratiske problemer.
Det gør vi blandt andet sammen med Byggefagenes Samvirke, når vi inviterer til Festival for Frihed og Fællesskab. Her sætter vi fokus på vores demokrati – på arbejdspladsen, i byen og i samfundet.
For når demokratiet presses, så rejser vi os.
Og demokratiet starter hos os selv.
Den 21. april holder vi generalforsamling i Fagforeningshuset på Sluseholmen. Her skal vi vælge delegerede til Blik- og Rør-kongressen. Her kan du stille spørgsmål, udfordre kandidaterne og være med til at sætte retningen.
Det er ikke bare formalia. Det er fagligt demokrati i praksis.
Brug din stemme. Det er her, den gør en forskel.
De bedste hilsner
Henrik Juul Rasmussen