Lokale initiativer og stærke bånd til erhvervslivet får unge til at vælge den faglærte vej.
Artiklen kort:
- I Hedensted vælger over hver tredje unge en erhvervsuddannelse.
- Årsagen er blandt andet, at eleverne har tæt kontakt til erhvervslivet, forklarer Kim Tuominen, der er formand for Udvalget for læring i kommunen.
- Kommunen var eksempelvis på forkant med den nye juniormesterlærerordning, da de for cirka 15 år siden opføre erhvervsklasser.
I Hedensted vælger mere end hver tredje ung en erhvervsuddannelse. Helt præcist er det 35,8 procent af de unge i den Østjyske kommune, der vælger en fremtid som eksempelvis blikkenslager, VVS’er, skorstensfejer eller noget helt fjerde.
Det er langt over landsgennemsnittet, hvor kun hver femte ung vælger den faglærte vej. Dermed er kommunen med til at løfte et stort samfundsproblem. Undersøgelser viser, at der er i fremtiden, vil mangle 99.000 faglærte i 2030. Link: Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er ikke tilfældigt, at Hedensted har den succes. Kim Tuominen (V), der er formand for Udvalget for Læring i kommunen, forklarer, at der er flere faktorer, der spiller ind.
- Den ene forklaring skal findes i, at vi har haft erhvervsklasser i folkeskolen gennem 15 år. Det nye tiltag om Junioformnrmesterlærer i grundskolen er faktisk en Hedensted-model. Man kan sige, vi indførte ordningen inden, der lå lovgivning på området.
Hedensted ligger blandt de tre kommuner i Danmark, der har flest med på juniormesterlæreordningen. 7,5 procent af de unge benytter sig af ordningen, der betyder, at elever i de ældste klasser kan skifte to skoledage ud om ugen med praktik eller en erhvervsskole.
Virksomhederne inddraget
Erhvervsklasserne er ikke den eneste forklaring på, at så mange unge vælger en håndværksmæssig uddannelse. Kommunen afholder også HOP-IN-ugen for alle kommunens 7. klasses-elever, hvor eleverne skal udarbejde produkter i samarbejde med erhvervslivet.
- Det har vi også kørt i 15 år med stor succes. Vores lokale virksomheder står klar til at give en hånd med, og erhvervslivet får sat ansigt på de unge og omvendt. Det er væsentligt både for de unge, når de skal vælge uddannelse, men også for virksomhederne, der jo skal stå klar med praktikpladser.
Der er også en tredje faktor, der spiller ind, som ikke direkte har noget med politiske beslutninger og praktiske initiativer fra lokalområdet at gøre. Det handler om den sociale arv.
- Det har selvfølgelig også stor betydning, at mange af forældrene er håndværkere. Vi har mange større virksomheder blandt andet har virksomhederne JYSK og Normal store lagre i kommunen, ligesom ingeniørvirksomheden Eltronic ligger i Hedensted. Jeg plejer at sige, at hvis man kan arbejde, kan man altid få et arbejde i Hedensted.
Lang transporttid
Den høje andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, sker ikke, fordi der er erhvervsskoler i kommunen. Faktisk skal de til nabobyerne for at tage deres uddannelse.
- Vores geografiske placering gør, at vi ligger midt mellem erhvervsskolerne. De unge skal til Horsens eller Vejle. Men vi er en af de kommuner, hvor flest vender tilbage til, når de er færdige med at uddanne sig.
Har du et godt råd til, hvad andre kommuner kan gøre for at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse?
- Det vigtigste for kommunerne er at få inddraget erhvervslivet i skolelivet, så der kan blive skabt en relation mellem de unge og virksomhederne, lyder det fra Kim Tuominen.
Hedensteds succes består af 3 faktorer
Erhvervsskoler: I 15 år har kommunen haft erhvervsklasser, som minder om den juniormesterlærerordning, der trådte i kraft i august 2025. Her kan eleverne kombinere undervisning på skolen med praktik.
HOP-IN: Kommunen afholder også HOP-IN-ugen for alle kommunens 7. klasses-elever, hvor eleverne skal udarbejde produkter i samarbejde med erhvervslivet.
Den sociale arv: Størstedelen af kommunens forældre er selv faglærte. Det betyder, at børnene får et kendskab til den levevej.