Top menu

Oplev påsken helt gratis på Arbejdermuseet: Gøgl, leg og ny viden

Dato: 19/03-2026
4264

Lær ungerne at jonglere eller gå på stylter på Arbejdermuseet, og nyd udstillingen, der måske bringer minder frem.

Har du ikke fyldt påsken op med påskefrokoster, så kan du hurtigt få en dag til at gå på Arbejdermuseet. Og det er endda gratis for dig som medlem af Blik og Rør (foto: Arbejdermuseet).
Har du ikke fyldt påsken op med påskefrokoster, så kan du hurtigt få en dag til at gå på Arbejdermuseet. Og det er endda gratis for dig som medlem af Blik og Rør (foto: Arbejdermuseet).
Tekst
Arbejdermuseet

Påskepip og gøglerier

Påsken er lige om hjørnet. Kan dine børn lide at slå kolbøtter, lege med hulahopringe, og vil I gerne lære at jonglere med en tallerken på en pind eller måske gå på stylter? Så kom ind på Arbejdermuseet i påsken, hvor vi omdanner Festsalen til gøglerværksted med professionelle gøglere fra Cph Circus Space. Alt sammen inspireret af Clausen & Petersen gadecirkus. Se hele programmet.

Udstillinger på vej 
5. juni åbner vi udstillingen Alting begynder med en sang. I 100 år har Arbejdersangbogen givet stemme til håb, kamp og fællesskab. Udstillingen hylder den røde sangbog og den sangkultur, der har været med til at forme den danske arbejderbevægelse. 

Sidst på efteråret åbner vi en stor udstilling om arbejdsmiljø. Udstillingen Det er bare et arbejde stiller skarpt på, hvad det gør ved os at gå på arbejde. På krop og på sjæl. Hvorfor trives nogle, mens andre slides ned? Vi viser, hvordan det er lykkedes at gøre Danmark til et af verdens bedste lande at gå på arbejde i. Men peger også på, hvordan stressrekorder, alvorlige arbejdsulykker, #MeToo-skandaler og et voksende B-arbejdsmarked kræver fortsat indsats. 

Arbejdermuseet to go 
Hvis I ikke har mulighed for at komme til os, kommer vi gerne til jer. Vi har museumsinspektører, der tager ud af huset på besøg for at fortælle om de arbejderhistoriske temaer, som måtte interessere jer. I kan læse mere om de forskellige tilbud her.  

 

Husk, du og en ledsager har gratis adgang for dig, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet plus en ledsager. Børn har altid gratis adgang. 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.