Mens københavnere og medier følger nysgerrigt med, arbejder to garvede blikkenslagere på at give den ikoniske kuppel på Rundetårn nyt kobber.
Artiklen kort:
• To erfarne blikkenslagere arbejder i øjeblikket på toppen af Rundetårn, hvor de er med til at renovere den næsten 100 år gamle kobberkuppel.
• Arbejdet foregår omkring 40 meter over gadeplan med udsigt over hele København – og med stor interesse fra både publikum og medier.
• Når kuplen er færdigrenoveret med nyt kobber, bliver den efter planen hejst tilbage på toppen af tårnet i slutningen af april.
Man kan være på toppen metaforisk, og man kan være på toppen bogstaveligt. De to blikkenslager Benny Grunnet Petersen på 49 år og Dean Baungaard på 48 år er begge dele.
De er nemlig mere end tilfredse med deres job hos det, de beskriver som ”en fantastisk mester”, samtidig med at arbejdet i øjeblikket foregår med Danmarks bedste udsigt – på toppen af Rundetårn. Mesteren er Jens Volmer, der ejer et firma af samme navn. Og der må være sandhed i påstanden, for Dean har været 25 år i firmaet og Benny har været der i 15.
- Han er en rigtig, rigtig dygtig blikkenslager. Han er 79 år og har stadig styr på sit arbejde. Han sidder ikke bare ved et skrivebord. Det har jeg respekt for - en fantastisk mester, siger Dean, mens Benny supplerer:
- Ja, han er en verdensklasse mester.
Mesteren kigger dem ikke over skuldrene, selvom han kommer forbi en gang imellem og ser til sine blikkenslagere, der er ved at lægge nyt kobber på det område i toppen af Rundetårn, hvor den meget omtalte kuppel har siddet i cirka 100 år. Det er noget af det, de to kollegaer sætter pris på.
- Vi har en kæmpe frihed i jobbet, siger Benny.
Det er dog ikke friheden, der fylder mest i øjeblikket. For et hav af mennesker er interesserede i renoveringen af kuplen på et af Europas ældste fungerende observatoriebygning. Da den irgrønne kuppel blev taget ned og forsigtigt sat på jorden, blev det live-transmitteret, mens masser af publikum stod på Købmagergade og holdt vejret. Nu står kuplen ved siden af Rundetårn i et slags bur.
Blikkenslagerne må ikke fodres
Siden har der både været forskellige medier, forskellige arbejdspladser og Rundetårns egen kommunikationsfolk, der nysgerrigt har fulgt arbejdet med at renovere kuplen, der var blevet utæt.
- Det kan godt give lidt ærefrygt, når der er så meget opmærksomhed, siger Dean og forklarer, at der er et sjak blikkenslagere fra et andet firma, der lige nu arbejder på Børsen, der har taget pis på dem:
- De satte et skilt op foran buret med kuplen i, hvor der stod: ”blikkenslagerne må ikke fodres”. De er jo bare helt vilde for at komme herover og arbejde, griner Dean.
Ingen hilsen fra fortiden
Desværre har de to blikkenslagere, der er vant til at arbejde på gamle københavnske bygninger, ikke fundet nogen hilsner fra fortiden.
- Der ligger som regel en gammel avis og en liste over priserne på kaffe, øl og en dagsløn. Men det har vi ikke fundet her. Vi har selv planer om at lægge en avis, så fremtidens håndværkere kan læse om verdenssituationen, og så sømmer vi en plade fast med priser, fortæller Benny.
En slags hilsen fra fortiden har håndværkerne dog fået. Den røde maling på indersiden af kuplen smitter nemlig så kraftigt af, at den har farvet arbejdstøjet på de tømrere, der lige nu er ved at gøre klar til, at blikkenslagerne kan sætte nyt kobber på.
- De må have glemt at bruge hærder, griner Benny, mens han viser kuplen, der er fra 1929, frem.
Gamle metoder
Det gamle irgrønne kobber er pillet af kuplen, men der går yderligere et par uger, før Benny og Dean kan false splinternye kobberplader på. Imens lægger de nyt kobber på området, hvor kuplen efter planen i slutningen af april, igen skal placeres.
Metoderne er stort set de samme som deres forgængere brugte for omtrent 100 år siden med en falsehammer og kobbersøm. Der er dog en forskel, for Benny og Dean falser tre plader sammen på værkstedet, som de fragter op i hejsen, inden de falser delene sammen på toppen.
Arbejdet foregår cirka 40 meter fra gadeplan, hvor udsigten er udover byens mange kobbertage og spir til Sverige fra den ene side og Herlev fra den anden. En udsigt de garvede blikkenslagere ikke tager for givet.
- Jeg sætter rigtig meget pris på udsigten. Jeg synes, det er fantastisk at komme op, hvor man slipper byens tage, og man kan se så langt, som øjet rækker. Det er det bedste job om sommeren og et meget hårdt job om vinteren, siger Dean, der også er uddannet erhvervsklatrer og har arbejdet i sele på nogle af de højeste tårne og spir i byen.
Klatrede ikke i tre år
Trods han store erfaring med højder, kan han godt blive ramt af højdeskræk.
- Jeg blev ramt af et eller andet, da jeg arbejdede på en af vaserne på Marmorkirken. Vi havde Nationalmuseet med i lifte, der skulle se os montere vasen. Da vi så er færdige, så siger min klatrer til mig: ”Vi kravler bare ned”. Da jeg kommer ud over kanten, går jeg i panik og må råbe efter liften ”du skal herind med liften, og det er nu”. Efter det, der klatrede jeg ikke i tre år.
Skrækken er Dean kommet over. Både han og Benny går hjemmevant rundt på stilladset.
- Da vi arbejdede på Christiansborg, var vi oppe i 103 meter, og helt oppe øverst, var der sat plexiglas op, i stedet for presenning, så man kunne nyde udsigten over hele byen, mens vi arbejdede, fortæller Benny, der ikke har problemer med højder.
Om få uger, er det Benny og Deans tur til at få fingrene i den danmarksberømte kuppel. Når den skal hejses op på sin sædvanlige plads i ny kobberbeklædning, bliver det med de to kobbersmede som publikum. De når formentlig ikke at være vidne til at kobberet bliver grønt om cirka 50 år.