Top menu

Retten til tidlig pension skal forbedres

Formanden har ordet
Dato: 04/03-2026
4206

I Blik og Rør er vi ikke på valg. Men vi vil gerne påvirke politikerne til at gøre det rigtige for vores medlemmer.

Og øverst på vores dagsorden står en forbedring af retten til tidlig pension. Man skal altid kunne gå som 64årig – også når folkepensionsalderen stiger i 2040. Og vi skal have sat ydelsen op, så flere faktisk også har råd til at gå på tidlig pension.

Vi kender alle Arne. Men vi kender også en kollega, der har arbejdet hårdt igennem et langt arbejdsliv. For os er det meget enkelt: Det handler om retfærdighed. Dem der har været længst på arbejdsmarkedet, skal have mulighed for at trække sig noget før.

Hvis arbejdsgiverne vil have folk til at blive lidt længere handler det om et godt arbejdsmiljø, om mulighed for uddannelse gennem hele livet og om, at den enkelte medarbejder bliver påskønnet. Så vil mange blive lidt længere.

Men det skal ikke være tvang.

Derfor vil vi i den kommende tid slå til lyd for en forbedring af retten til tidlig pension. Vi er igen gået sammen i en alliance for værdig tilbagetrækning med kollegaer i andre forbund. Hold øje med vores budskaber fra i næste uge.

Vi vil gøre vores til, at valgkampen kommer til at handle om lønmodtagerne. Og vi opfordrer kraftigt politikerne til at melde ud , hvor de står, når det gælder fair pension.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.