Medlemmer med pension i PensionDanmark, som gik på pension i 2025, får i gennemsnit markant flere penge udbetalt hver måned end medlemmerne året før. Det viser pensionsselskabets nye årsrapport.
De medlemmer, der begyndte fuld udbetaling af deres pension i 2025, fik i gennemsnit 71.300 kroner i årlig udbetaling fra deres opsparing i PensionDanmark. Det er en stigning på hele 13,7 procent sammenlignet med dem, der gik på pension i 2024
Den positive udvikling skyldes især de løbende stigninger i pensionsindbetalingerne, som er aftalt i overenskomsterne over årene – senest i 2025. Også de løbende afkast fra den langsigtede investering af opsparingerne har været med til at øge udbetalingerne. For mange medlemmer er pensionen i PensionDanmark afgørende for økonomien som pensionist – og kan være forskellen på en stram hverdag og et trygt seniorliv.
- Vi er rigtige glade for den udvikling, vi ser i udbetalingerne til pensionisterne. Det er et meget håndgribeligt bevis på, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter lykkes med den opgave, de har sat os i verden for at løse, nemlig at sikre de faglærte og ufaglærte en økonomisk tryg alderdom, udtaler PensionDanmarks finansdirektør Susanne Østergaard Lundby.
Årsrapporten viser et samlet investeringsafkast på 25,1 mia. kr., som løftede den samlede balance i medlemmernes pensionsselskab til 385 mia. kr.
Læs mere om årsrapporten her