Jimmi Krøyer har oplevet hierarkiet herske både på byggepladsen og på hospitalet. Ifølge ham kan det være mindst lige så hårdt at begå sig blandt læger som blandt håndværkere.
Det kan være hårdt at være ny på arbejdsmarkedet, men det er langt fra kun på byggepladsen, at det gør sig gældende.
Det ved Jimmi Krøyer. Han er uddannet almenpraktiserende læge, efter han i 1998 blev udlært VVS’er. Derfor har han erfaring med at være under oplæring i begge fag.
- I tv-udsendelsen fra i efteråret (DR-dokumentaren Bare en lortelærling, red.) der påpeges det, hvor hårdt det er at være lærling. Det fik mig til at tænke over, at mange unge også møder et barsk miljø som studerende på et hospital. Der kan være mindst lige så meget hierarki på et sygehus, som der kan være på en byggeplads, siger han og giver et eksempel.
" Det er ren og skær ligegyldighed. Det fremmer ikke motivationen at behandle de unge mennesker sådan. Jeg gør selv meget ud af at behandle medicinstuderende ordentligt, og jeg går op i, at de får erfaring med det, de skal arbejde med
Jimmi Krøyer, almen praktiserende læge og tidligere VVS'er
- Da jeg var studerende og skulle sy en patient første gang, var der en læge, der bare rakte mig et lille stykke tråd og sagde: ”Sy! Du får ikke mere tråd end det her,” så skulle jeg ellers bare i gang, fortæller den i dag 43-årige læge.
Han oplevede også, hvordan en nyuddannet læge på Hvidovre Hospital blev hilst på af en rutineret læge, som om, han aldrig havde set ham før, selvom han havde været ansat i trekvart år.
- Det er ren og skær ligegyldighed. Det fremmer ikke motivationen at behandle de unge mennesker sådan. Jeg gør selv meget ud af at behandle medicinstuderende ordentligt, og jeg går op i, at de får erfaring med det, de skal arbejde med, fortæller Jimmi og henviser til, at han i hans egen lægepraksis i Faaborg har flere medicinstuderende under oplæring:
- Både de gode og dårlige oplevelser fra min tid som medicinstuderende og lærling tager jeg med mig, når jeg i dag har med medicinstuderende at gøre. Jeg ved, hvad det betyder, at man bliver behandlet ordentlig og får lov at lave noget reelt arbejde, der giver mening, og hvor de samtidig får noget ansvar.
Trives med tonen
Som lærling i byggebranchen i 1990’erne har Jimmi nemlig også prøvet, hvad det vil sige at blive behandlet dårligt:
- Jeg har også prøvet at sidde et sted på Nørrebro og tælle fittings op, og stå en hel dag i en container og samle gevind. Ligesom jeg har prøvet at lige meget, hvilken svend jeg kørte med, fik jeg opgaven med at rulle forlængerledninger sammen: ”Dreng, rul den her forlængerledning sammen.” Altså fuldstændigt ligegyldigt arbejde. Det var blandt andet den slags, jeg kæmpede imod, da jeg var formand, siger Jimmi, der var ungdomsformand i Kreds København i slutningen af 90’erne.
Selvom der var dårlige oplevelser, var der flest af de gode. Sådan oplever mange lærlinge i Blik- og Rørarbejderforbundet også deres læretid. En undersøgelse, som forbundet lavede i 2025, svarede hele 85 procent af de adspurgt lærlinge, at de er ”meget enige” eller ”enige i”, at de trives med omgangstonen på arbejdet, ligesom 87 procent mente, at deres kollegaer har været en stor hjælp i forbindelse med deres udvikling.
- Det betød meget for mig at være i nogle sjak, hvor det blev forventet, at jeg var en del af arbejdet, når jeg var en del af akkorden. Det var kæmpe fedt at opleve at blive taget alvorligt og få ansvar. Jeg voksede med det ansvar. Og det var der, jeg var gladest.
Du kan læse mere om Jimmi og hans karriere fra VVS’er til soldat til læge i interviewet her.