Byggefagenes Samvirke kigger på demokratiets tilstand
Frihed og fællesskab er ikke hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger.
Det er omdrejningspunktet, når Festival for Fællesskab og Frihed åbner dørene til fire aftenmøder med oplæg, debat og en rejse til Bruxelles – Europas demokratiske magtcentrum.
Omdrejningspunkter er at demokrati lever ikke kun i Folketinget og EU, men i børnehaven, på skolen og på arbejdspladsen.
"Frihed er ikke bare retten til at gøre, hvad man vil – men evnen til at gøre det solidarisk sammen med andre",” siger Henrik Juul Rasmusen, formand for Byggefagenes Samvirke og Rør og Blikkenslagernes Fagforening, der åbner festivalen.
Kollegaer fra flere fag mødes under Byggefagenes paraply til en organiserende demokratisk rejse.
FRA REVOLUTION TIL ORGANISERING
Parolen "Frihed, Lighed og Fællesskab" blev født under den franske revolution i 1789 – formuleret Maximilien Robespierre.
Siden tog arbejderbevægelsen ordene til sig som udtryk for *solidarisk frihed* – frihed gennem fællesskab.
Fagforeninger og andelsbevægelsen blev grundstammen i det danske folkestyre – et demokrati, der voksede nedefra.
Men i dag ser vi liberale kræfter tage ejerskab over frihedsbegrebet, mens fagbevægelsen må spørge:
"Kan vi bevare den solidariske frihed i det 21. århundrede – gennem et organiserende fælles demokrati, der løfter i flok?"
DEMOKRATIET I HVERDAGEN
Byggefagenes Samvirke inviterer kollegaer til en studiekreds om demokrati.
Festivalens udgangspunkt er, at demokratiet ikke kun udspiller sig i parlamenter og udvalg, men begynder langt tidligere – i hverdagen, hvor mennesker mødes og arbejder sammen.
"Demokratiet skal leves – ikke bare vælges hvert fjerde år",siger Nikolaj Villumsen, der efter fire år i EU-Parlamentet giver et indblik i magtens maskinrum.
"Det indre marked gavner bestemt ikke arbejderen,**, konstaterer Nikolaj. nøgternt og ikke overraskende.
Men EU kan bruges til at regulere udbud, kædeansvar og arbejdsmiljø.
"Her står vi ikke alene,*", siger han – og peger på Udbudsdirektivet og Fair Mobility-pakken som vigtige kamppladser.
NÅR DEMOKRATIET PRESSES - STÅR VI OP
Uligheden vokser. Formuerne samles på stadig færre hænder, og multinationale selskaber får monopolmagt. Samtidig undergraves tilliden af misinformation og frygt.
Festivalen spørger:
Hvordan kan fagbevægelsen være et bolværk mod fascisme og populisme?
Hvordan kan deltagelse, oplysning og organisering genskabe troen på fællesskabet?
REJSEN STARTER I ORKANENS DEMOKRATISKE CENTRUM
Festivalen starter med en studietur til Bruxelles den 18. november, hvor deltagerne får et førstehåndsindblik i, hvordan beslutninger træffes – og hvor demokratiet kan forsvares i praksis.
I en travl tid, hvor Danmark har EU-formandskabet, lyder budskabet til sidst: "Husk at brevstemme til kommunalvalget!"