EU-Domstolen har i dag slået fast, at mindstelønsdirektivet ikke i sin helhed bliver annulleret. Men afgørelsen forhindrer EU direkte i at blande sig i løndannelsen og får heller ingen indflydelse for vores medlemmer.
I morges afsagde EU-domstolen sin dom, efter Danmark havde forsøgt at få mindstelønsdirektivet annulleret.
Dommen betyder, at mindstelønsdirektivet ikke i sin helhed bliver annulleret, som Danmark ønskede.
- Direktivet bliver ikke annulleret i sin helhed, som vi ellers havde håbet. Men enkelte dele bliver dog annulleret. Og dermed er der trukket en vigtig streg i sandet: EU kan ikke direkte blande sig i løndannelsen og den danske model, lyder det fra Henrik W. Petersen, der er forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Han henviser til, at der er enkelte annulleringer i direktivet.
En af ændringerne lyder, at hvis man som medlemsland allerede har en lovbestemt mindsteløn i forvejen, skal den indeksreguleres.
Domstolene fastholder, at EU-lande med mindre end 80 procent national organiseringsgrad forpligter til handling for ikke at skulle indføre mindsteløn. Dermed får afgørelsen ikke direkte indflydelse for Blik og Rørs medlemmer.
- Nu skal vi have læst hele afgørelsen godt og grundigt igennem - men indtil da, så vil jeg sige, at uanset hvad, så skal vi værne om vores gode overenskomster og gode lønninger for medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet - og vores høje organisationsprocent. For det kan ingen tage fra os - et stærkt fagligt fællesskab giver nu engang de bedste resultater for medlemmerne.
For tre år siden blev EU’s mindstelønsdirektiv vedtaget. Formålet med direktivet var at sikre, at alle medlemslande har et niveau for mindsteløn.
Danmark var imod mindstelønsdirektivet, fordi løn i Danmark forhandles af parterne på arbejdsmarkedet og ikke af lovgivere. Danmark mener desuden, det strider imod EU-traktaten, at EU blander sig i løndannelse.
Derfor anlagde Danmark et annullationssøgsmål. Det er det søgsmål, som i dag er blevet afgjort af EU-domstolen.