Top menu

Jan og TR-kollegaerne blev opdateret på pensionsordningen i PensionDanmark

Dato: 09/10-2025
3957

VVS'eren Jan Pedersen deltog den 8. oktober sammen med flere end 200 kollegaer på PensionDanmarks årlige konference for tillidsrepræsentanter – TR-Forum. Her var der blandt andet fokus på nye tiltag i pensionsordningen.

En af deltagerne var Jan Pedersen, 56, der er VVS’er hos Ribe VVS ApS, hvor han er tillidsrepræsentant for 26 kollegaer. Jan glæder sig især over de nye produkter, der er på vej i medlemmernes pensionsordning.
En af deltagerne var Jan Pedersen, 56, der er VVS’er hos Ribe VVS ApS, hvor han er tillidsrepræsentant for 26 kollegaer. Jan glæder sig især over de nye produkter, der er på vej i medlemmernes pensionsordning.
Tekst
PensionDanmark

I år foregik arrangementet på Odense Congress Center, hvor tillidsrepræsentanterne bl.a. kunne høre PensionDanmarks administrerende direktør Peter Stensgaard Mørch i samtale med bestyrelsesformand og forbundsformand i 3F Henning Overgaard.

De to gav en status på PensionDanmarks arbejde med en ny strategi, og i den anledning blev tillidsrepræsentanterne informeret om to nye produkter, der er på vej i medlemmernes ordning.

Medlemmer med børn med en kritisk sygdom vil kunne få økonomisk hjælp i en svær tid, og hvis medlemmer skulle miste deres arbejdsevne, vil der også her være hjælp at hente.

På TR-Forum fik tillidsrepræsentanterne også et oplæg om, hvordan PensionDanmark som pensionsselskab navigerer i et investeringsmiljø præget af kriser, konflikter og hastige forandringer. Og så kunne tillidsrepræsentanterne også høre mere om arbejdet med at styrke PensionDanmarks rådgivning, som blev belyst gennem konkrete medlemscases.

Vil skifte forsikring

En af deltagerne var Jan Pedersen, 56, der er VVS’er hos Ribe VVS ApS, hvor han er tillidsrepræsentant for 26 kollegaer. Jan glæder sig især over de nye produkter, der er på vej i medlemmernes pensionsordning.

- Det er meget positivt med de nye forsikringer, særligt forsikringen ved tab af erhvervsevne ser jeg frem til. Jeg har selv en privat ordning i dag, men jeg regner da med at udskifte til PensionDanmarks produkt, når det kommer, siger Jan Pedersen.

Han nævner også PensionDanmarks opgraderede pensionsberegner, som blev vist på TR-Forum.

- Det var en god gennemgang af pensionsberegneren, som jeg klart vil anbefale mine kollegaer at benytte – også før de nærmer dig pensionsalderen. Det er vigtigt tidligt at danne sig et overblik over, hvor meget man har som pensionist, siger Jan Pedersen, der sætter stor pris på at komme på TR-Forum.    

- Det var en god dag, hvor vi kom omkring mange emner og hvor vi fik gode forklaringer på vores spørgsmål. Så jeg har gode input med hjem til kollegaerne og er klædt bedre på til at svare på deres spørgsmål.

 

 

Om TR-Forum
TR-Forum er medlemmernes talerør i pensionsordningen i PensionDanmark, hvor de enkelte fagforbund udpeger deres tillidsrepræsentanter. TR-Forum er en del af medlemsdemokratiet i PensionDanmark. Her drøfter tillidsrepræsentanter pensionsordningen – og hvordan den kan gøres bedre.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.