For særligt én type boligejere kan det give god mening at omlægge lånet. Læs mere om, hvorvidt du tilhører den gruppe, hvilken type lån, der historisk bedst har kunnet betale sig at vælge – og om, hvornår det kan betale sig at vælge et afdragsfrit lån.
Har du lige haft termin på dit boliglån og synes, udgiften måske udgør lige rigeligt på budgetkontoen? For boligejere, uanset om du ejer et hus, en lejlighed eller et sommerhus, er afbetalingen og betaling af renterne som regel en stor del af de månedlige udgifter.
Vi har spurgt Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank om, hvornår det giver mening at omlægge sit boliglån, hvad man skal være opmærksom på, og hvilken type lån, der historisk har givet bedst mening.
Fastforrentede lån på 5 eller 6 %
Brian Friis Helmer peger særligt på en gruppe boligejere, der skal overveje, om de skal omlægge deres lån:
- Først og fremmest er det relevant for dem, der har fastforrentede lån på 5 eller 6 %. Renten er faldet til 3,5 % og en grov tommelfingerregel er, at man minimum skal kunne gå 1,5 procentpoint ned for, at det kan betale sig. Der er vi nu med de fastforrentede lån på 5 og 6 %.
Men det er ikke kun renten, man skal fokusere på:
- Når man omlægger sit boliglån, så er det den månedlige ydelse, man sparer penge på. Men der er også omkostninger til både banken og realkreditinstituttet i forbindelse med omlægningen, og så er der også et kurstab, hvis man omlægger. Det skal man selvfølgelig være opmærksom på.
Ligesom man også skal tage sin situation og fremtidige planer i betragtning:
- Hvis man for eksempel gerne vil sælge sin bolig inden for de næste 6-12 måneder, så kan det godt være, at man ikke kan nå at spare de penge, det koster at omlægge. Det kan også være en god ide, hvis man i den nærmeste fremtid gerne vil låne til renovering, at man venter med omlægningen til, at man går i gang med den. Så kan der være en slags stordriftsfordele ved at omlægge sit lån og låne til renoveringen på samme tid.
Sikkerhed spiller ind
Historisk har det været den korte variable rente, som blev indført sidst i 90’erne, der bedst har kunnet betale sig, forklarer Brian Friis Helmer. Men der er selvfølgelig også andet end kroner og øre, der spiller ind:
- Man skal gøre op med sig selv, hvordan man har det med renteudsving? Hvis man ikke bryder sig om det, så skal man vælge et fastforrentet lån. Det kan give en anden sikkerhed at have fast rente. Jeg mener, der er realkreditlån for 1.800 milliarder, og lidt over halvdelen har variabelt rente, forklarer han, så det er altså forskelligt, hvad folk foretrækker.
Afdragsfrihed også en mulighed
- Hvis man skal låne til en ejerbolig, så er 80 % typisk realkreditlån, 5 % er indskud og 15 % er banklån. I princippet kan man vælge, at hele realkreditlånet skal være afdragsfrit. Det vælger nogle at gøre i starten, så de kan betale af på banklånet i stedet, der typisk har en højere rente. Nogle vælger også afdragsfrihed, når de nærmer sig pensionsalderen, så de kan bruge de penge på noget andet.
Når man får afdragsfrihed på realkreditlånet, så er det for en 10-årig periode, og så skal ens økonomi vurderes igen:
- Ens økonomi bliver vurderet på, om man rent faktisk ville kunne afdrage på lånet. Også selvom det så kun er renter og bidragssats, man skal betale. Men når man har fået afdragsfrihed i 10 år, så kan man godt vælge kun at benytte sig af det i et år for eksempel.
Hvis man vil omlægge til et afdragsfrit lån, så følger der også en række omkostninger med, som der gør ved andre omlægninger af lån.
