Har du en kollega, kunderne altid er vilde med? Eller en, der virkelig har rykket sig fagligt? Du kan stadig nå at indstille din kollega til en af de otte kategorier til årets fagtalent.
Du kan stadig nå at indstille din kollega til Fagtalent 2025, der er nemlig halvanden uge igen til at indstillingsmodulet lukker. Her kan du læse mere om, hvor og hvornår, du skal indstille, og hvem, der kan indstilles.
Hvor kan jeg indstille henne?
Det kan du gøre lige her: https://fagtalent.dk/indstil/. Indstillingsmodulet lukker den 19. september 2025
Hvilke kriterier skal man opfylde, for at kunne komme i betragtning til prisen?
For at blive et fagtalent, skal man opfylde følgende kriterier:
- Maks. være 35 år gammel (Den indstillede skal være 35 år d. 27. november 2025, når awardshowet afholdes)
- Have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse
- Være i beskæftigelse i en erhvervsfaglig branche
- Være fuldtids- eller deltidsansat på det private arbejdsmarked
Både virksomheder, ledere og kollegaer kan indstille kandidater til Fagtalent.
Hvilke priser uddeler Fagtalent?
Fagtalent uddeler priser i otte forskellige kategorier:
Innovation: Gives til en faglært, der formår at tænke nyt og finde nye løsninger.
Vækst & iværksætteri: Gives til en faglært, der med succes har startet en virksomhed eller har styrket en eksisterende virksomhed.
Komet: Gives til en faglært, der fagligt har flyttet sig markant indenfor de seneste 12 måneder.
Ledelse: Gives til en faglært, der udviser lederskab eller har udmærket sig som leder.
Kundetilfredshed: Gives til en faglært, der formår at yde en særlig god service eller opnår særlig høj grad af tilfredshed blandt kunder.
Kulturbærer: Gives til en faglært, der går forrest og formår at få teams og kollegaer til at arbejde i samme retning, og som kan navigere på tværs af forskellige fagligheder.
Grøn omstilling: Gives til en faglært, der har nytænkt eller bidraget til den grønne omstilling.
Årets talentudvikler (særpris)*: Uddeles til en person, der har udvist en særlig evne til at udvikle unge talenter.
* Årets talentudvikler er en særpris, da hverken uddannelses- eller alderskriteriet er gældende for denne kategori.
Hvis jeg gerne vil indstille min kollega, hvad gør jeg så?
Du går ind på Fagtalent.dk og klikker på "Indstil nu". Herefter udfylder du indstillingsformularen:
- Vælg hvilken kategori, du vil indstille i
- Udfyld information om den person, du gerne vil indstille
- Skriv en motivation for din indstilling eller vedhæft en video
- Udfyld information om dig selv
Tjek, at din kollega opfylder kriterierne (under 36 år, gennemført en erhvervsuddannelse og ansat i det private).
Husk, at indstillingen skal være sendt inden fristen udløber den 19. september 2025.