Skal bilen repareres eller får du en stor tandlæseregning? Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, giver dig her et overblik over dine muligheder hvis du ikke selv har penge til regningen.
Har du fået en tandlægeregning, der var større, end du havde regnet med? Eller skulle bilen repareres? Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, giver her svar på hvilke muligheder, du har, når du får uforudsete udgifter, og hvad banken kigger på.
Hvad er mulighederne, hvis man for eksempel får en ekstra stor regning fra mekanikeren, og ikke selv har pengene stående?
- Hvis man ikke har en opsparing til at betale regningen, så er et lån i banken en mulighed. Hvis du har en ejerbolig, så kan det være en mulighed at låne i den. Men hvis man ikke har nogen aktiver at låne i, så er det typisk et forbrugslån eller en kassekredit, man skal bruge. Her behøver man ikke at stille sikkerhed, så længe man kan betale pengene tilbage, fortæller Brian Friis Helmer.
Hvad er fordelene og ulemperne ved hhv. et forbrugslån, en kassekredit eller et kreditkort?
- Fordelen ved et forbrugslån er, at man også får lavet en tilbagebetalingsplan. Låner man for eksempel 20.000 kr. til at betale mekanikeren, og aftaler man med banken, hvornår det skal være betalt tilbage. Så får man en fast månedlig ydelse, selvom renten typisk vil være variabel, så kender man nogenlunde udgiftsposten i ens økonomi.
- Fordelen ved en kassekredit er, at når kreditten er i 0, så kan man låne pengene igen. Så man kan i princippet låne pengene 20 gange igen på de 5 år, løbetiden plejer at være. Det giver en fleksibilitet ift. tilbagebetaling, men betyder også, at der kan løbe flere renter på end ved et lån.
- Med et kreditkort vil det ofte fungere lidt som en kassekredit. Det kan dog både være med en aftale om faste afdrag eller en aftale om, hvornår pengene skal betales tilbage. Renten kan dog være forskellig alt efter hvilken type kreditkort, man vælger.
Når banken bevilger et lån, hvad kigger I så på?
- Der er overordnet tre ting, vi kigger på: Betalingsevnen, betalingsviljen og udefrakommende faktorer. Betalingsevnen er rådighedsbeløbet, det vil sige de penge, man har tilbage, når der typisk er trukket penge til en budgetkonto. Det skal være tilstrækkelig med plads i økonomien til, at man kan betale af på lånet. Det er ikke rart for hverken banken eller kunden, hvis det bliver for snævert. Ifm. betalingsviljen kigger vi på tidligere adfærd, det er for eksempel, om man har været godt til at betale af på sine lån og uden, at der har været problemer. Så får man et plus i bogen. Vi kigger også på, om man er registreret i RKI. Og hvis man har en ejerbolig, så tjekker vi tinglysningen på ejendommen, altså om der er taget udlæg i den. Udefrakommende faktorer er en slags trykprøvning af privatøkonomien. Det er for eksempel om man tit har skiftet jobs, om der er stor arbejdsløshed i den branche, hvor kunden arbejder, eller om man er provisionslønnet. Så kan der være en usikkerhed forbundet med det.
Med hvilken type løsning får man de bedste gebyrer og renter?
- Man kan ikke sige, at det ene er billigere end det andet pr. definition. Men det er vigtigt at kigge på ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent, red.), hvor gebyrer og renter er indregnet. Så kan man sammenligne omkostningerne på de forskellige lån, hvis altså de har den samme tilbagebetalingstid.
Hvad er det værste, man kan gøre, når man har svært ved at betale regningerne?
- Det værste man kan gøre, er at gå i overtræk uden at have en aftale med banken. Der er både højere renter, man risikerer også at få sure opkald osv. Når man støder på regningen, helst allerede når man har fået et overslag, så kan man ringe ned i banken og spørge om hjælp. Og får man så et nej, så kan det være, at man ikke skal sætte gang i bilreparationen alligevel, men tage cyklen i stedet.