Top menu

Fra værksted til værk: Se VVS’ere og blikkenslageres imponerende kunstværker

Dato: 02/09-2025
3886

Hvis der er nogle, der har hænderne skruet rigtigt på, så er det VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere. En del bruger ikke kun deres evner til at skrue rør, feje skorstene og lodde, men også til at skabe smuk, finurlig og tankevækkende kunst.

Blik og Rørs medlemmer er yderst kreative (foto-collage: Canva).
Blik og Rørs medlemmer er yderst kreative (foto-collage: Canva).
Tekst
Maja Skov Vang

De har ikke bare hænderne rigtigt skuret på. De har også æstetisk sans. Se herunder, hvad dygtige medlemmer har skabt i deres fritid. 

Henrik Roos, der arbejder som leder af organiseringssekretariatet i Blik- og Rørarbejderforbundet, er tredje generations blikkenslager.

Værket er skabt af hans farfar. Det og to andre værker i samme præg, har stået i hans søn, Henriks fars have i Aalborg. Derfor bærer de også præg af et langt liv udendørs. Nu står et af værkerne hos Henriks faster. 

- Det er svejsebøjninger og udskæringer fra spader. Min farfar har lavet dem i 1962 cirka. Der har været tre, og den ene er desværre blevet væk. Han har også malet nogle billeder og har skåret et egern og sat det på et tørrestativ, fortæller Henrik og hans kreative farfar.

 

Jøren Henning Lysgaard Andersen, der er fagskolelærer på TEC i Gladsaxe, har både fremstillet lysestagen i zink, en vase i kobber, der er banket op uden samlinger og pynt til en vandsamlerkasse.

- I min fritid hygger jeg mig med at lave forskellige ting i blik. Jeg er også frivillig hos Blikkenslager Museet i Oplevelsescenteret Nyvang, hvor vi laver en del ting, som vi også sælger, fortæller han.

 

Jørn Mathiesens har vel nærmest skabt brugskunst. Den industrielle pladereol er ikke bare flot, men også meget brugbar. Jørn fortæller, at han har brugt 22 mm jernplader og en svejsemaskine for at skabe reolen.  

 

Hvert år holder Kreds København og Kreds Sjælland-Bornholm kobberkunstkursus i Gladsaxe. Det er så populært, at der er venteliste for at komme på holdet. Det kan man godt forstå, når man ser de flotte kunstværker.
 

Hvis du også har ladet kreativiteten flyde og skabt figurer, kunst eller brugskunst, så hold dig ikke tilbage med at sende et foto og en beskrivelse af det skabte til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer.dk.

Så samler vi det i en ny artikel til inspiration for andre medlemmer.