Stor forskel i kommunal indsats: En del unge har slet ikke fået tilbudt juniormesterlære

For en del af landets 8. og 9. klasses-elever kommer skoleåret til at se noget anderledes ud. De har nemlig kunnet vælge at tilmelde sig den helt nye juniormesterlæreordning, hvor to skoledage om ugen er skiftet ud med praktik. Det er dog ikke alle elever, der har fået tilbuddet.

For der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne og skolerne har oplyst om ordningen. Det selvom, det er kommunerne, der har ansvaret for at oplyse om ordningen til årgangens forældre og elever.

Fagbladet Blik & Rør har kontaktet en håndfuld kommuner for at høre, hvordan de har implementeret ordningen, der blev politisk besluttet i efteråret 2024. Rundringningen viser en markant forskel i implementeringen.

Rundringningen sker i kølvandet på en aktindsigt foretaget af SMVdanmark i juni, der viser, at 13 procent af kommunerne ikke har en eneste elev tilmeldt.

Stor succes i Rebild

I Rebild Kommune er hele 10 procent af årgangens elever, svarende til 80 elever, tilmeldt ordningen.

Lene Hvilsom Larsen, der er centerchef for Børn og Unge i Rebild Kommune fortæller, at de er gået strategisk til værks med en stort tværfagligt samarbejdsgruppe bestående af de lokaler skoler, UU-vejledere (ungdomsuddannelsesvejledere), ungdomsskolen, erhvervsskolerne og arbejdsmarkedsområdet.

Gruppen har holdt møder for alle lærerne på skolerne allerede i april, mens arbejdsmarkedsområdet har koordineret match mellem elever og virksomheder.

- Det har betydet rigtig meget at få arbejdsmarkedet med, fordi vi ved, at vi har mange lokale virksomheder, som gerne har villet hjælpe. Selvom en del af lovgivningen nærmest er blevet skabt undervejs, har vi sagt til hinanden ”det her skal vi nok klare”. Det handler om, at vi vil skabe lys i de unge menneskers øjne, og det kan vi bare se, at det her har gjort, fortæller Lene Hvilsom Larsen til Fagbladet Blik & Rør.

Læs mere om Rebildsvej til succes her.

Lasse Kjær, der er chefkonsulent i SMVdanmark, og som har stået i spidsen for aktindsigten, der omtales i starten af artiklen, ser en klar tendens:

- Vores undersøgelse viser nogle meget tydelige tendenser: Nogle kommuner har gjort en meget stor indsats for at få rekrutteret elever, og det er også i de kommuner, hvor mange elever har tilmeldt sig ordningen. I en del af Vestegnskommunerne er der ikke rekrutteret en eneste, og det er vel at mærke i områder, hvor hver femte folkeskoleelev ikke består afgangseksamen. Når det kan lykkes i Rebild, så kan det også lykkes i de kommuner. Men når det er sagt, så er det også en ny ordning, hvor kommunerne selv har skullet opfinde den dybe tallerken, siger Lasse Kjær til Fagbladet Blik & Rør.

Det skal vi gøre bedre

Københavns Kommune har ikke endnu ikke tal på, hvor mange af kommunens børn, der er tilmeldt ordningen. Fagbladet har kendskab til forældre i kommunen, der har børn, der er startet i 8. klasse, der endnu ikke har fået en eneste oplysning om tilbuddet.

- Jeg er ked af at høre, at ikke alle forældre føler, de har fået nok information. Det tager jeg med tilbage til min forvaltning – og det skal vi naturligvis gøre bedre, svarer børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

- Det er heldigvis ikke sådan, at vi ikke har gjort noget. Juniormesterlære er en ny ordning, og vi er stadig i starten. Jeg håber, at tiltagene med en ny hjemmeside, UU-vejledning og forældremøder ved skoleårets start vil give mere indsigt og udbrede kendskabet fremover. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen i København oplyser i en mail, at det er den enkelte skoles ansvar at informere elever og forældre efter behov.  Kommunen har afholdt workshops med skoleledere og UU-vejledere og ungdomsskolen. Og snart vil kommunen være online med en hjemmeside om ordningen.

I Dragør Kommune er én elev tilmeldt ordningen. Kamille Godrim Jakobsen, chef for Center Børn, Skole og Familie skriver i en mail:

- Selvom Undervisningsministeriets vejledning kom meget sent, har vi fokuseret på at kunne tilbyde ordningen på en faglig forsvarlig måde fra dag 1. Dragør Kommune er en lille kommune med kun tre skoler, og målgruppen for juniormesterlæreordningen er lille. Vi indgik derfor et samarbejde med nabokommunen Tårnby Kommune, hvor vi oprindeligt reserverede to pladser til elever fra Dragør med mulighed for at tilkøbe flere pladser i deres erhvervsklasse.

Kom i sving

Det ærgrer Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, at der er så stor forskel i implementeringen.

- Det er klart, at vi synes, det her er en fantastisk ordning, som vi har bakket op om fra start. Alle initiativer, der kan motivere eleverne over i retning af håndværksfagene, hilser vi velkomne. Derfor er det også ærgerligt, at der rundt omkring i landet sidder unge mennesker, der slet ikke har fået tilbuddet endnu. Det er første år med ordningen, så vi forventer klart, at der vil ske fremgang.

Børne- og undervisningsministeren vil opfordre kommunerne til at komme i sving

Børne- og Undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S) bekræfter over for Blik- og Rørarbejderforbundet, at det er kommunernes ansvar at implementere ordningen:

- Jeg synes, at det giver rigtig god mening, at kommunerne står for at fortælle de unge og deres familier om juniormesterlæren. Ordningen skal afspejle de forskellige lokalsamfund, så det er vigtigt, at kommunerne tager ejerskab. Men selvfølgelig er vi nødt til at hjælpe hinanden med at få det op at flyve. Heldigvis er mange kommuner og skoler godt i gang med at gøre den nye juniormesterlæreordning til deres egen. Det kræver noget rugbrødsarbejde, når man laver en ny ordning som juniormesterlære i folkeskolen, og nogle kommuner har brug for et skub for at komme godt i gang. Derfor vil jeg skrive ud til alle kommuner og opfordre dem til at komme i sving, skriver børne- og undervisningsministeren i en mail til fagbladet.

Læs også: Skørping VVS er en del af juniormestelæreordningen