Vi lukker ned for papiret, men åbner for endnu mere digital journalistik. Det er her, vi vil være – for det er her, I er.
Selvom det fysiske fagblad lukker, er vi her stadig. Faktisk er vi her mere end nogensinde før. Lukningen af fagbladet frigør nemlig ressourcer, som vi nu kan bruge på at lave endnu bedre og endnu mere indhold. Vi har fået nye muligheder for at fordybe os i de temaer, der betyder mest for jer som medlemmer – og for at formidle vores viden på de måder, der passer bedst til jeres hverdag.
For det er tydeligt: I har forandret jer. I har taget de digitale muligheder til jer – I læser og færdes digitalt, og derfor skal vi selvfølgelig følge med.
Vi skal være der, hvor I er, og levere vores indhold på de platforme, I bruger. Det betyder, at vi nu tager skridtet fuldt ud og bliver digitale. Vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre det ordentligt. Vi har gennemført en række undersøgelser og frem for alt, har vi spurgt jer, inden vi gjorde noget. Samtidig har vi lavet en række ændringer løbende for at se, om I tog godt imod det. Vi glæder os til at fortsætte med at levere indhold, der både inspirerer og informerer – nu i nye formater. Her herunder vil vi præsenterer mange af årsagerne til, at vi bliver digitale:
ÆNDREDE MEDIEVANER De sidste 30 år har medievanerne ændret sig drastisk. Digitale nyheder er i dag den foretrukne kanal i alle aldersgrupper med undtagelse af de unge under 24 år, hvor lidt flere foretrækker sociale medier.
Kilde: Danskernes brug af Nyhedsmedier 2024
FÅ LÆSER PAPIR På kort tid er danskernes forbrug af printmedier styrtdykket. Den aldersgruppe, der læser mest print, er dem, der er 65+ år. Her har 28 % læst noget på print den seneste uge. Alle andre grupper ligger under 20 % - for dem under 44 år gælder det, at 7 % har læst noget på print den seneste uge. Kilde: Danskernes brug af Nyhedsmedier 2024
POSTEN FORSVINDER Engang var det en helt central del af vores liv. Men i dag hører det nærmest til sjældenhederne at modtage et brev. Mængden af brevpost er faldet med 85 % siden 1999. Det betyder, at det er blevet stadig dyrere at sende fagblade ud. Alene fra 2024 til 2025 steg prisen ca. 30 %. Kilde: Samvirke og Journalisten PAPIRPRISERNE STIGER De seneste fem år er papirpriserne steget markant. Fra 2019-2024 steg de ca. 40 %. Det seneste år er de steget yderligere 50 %, drevet af usikre forsyningslinjer på grund af krig i Ukraine og usikkerhed om toldsatser.
Kilde: Grakom
MAGASINER EFTERLADER ET STORT KLIMAFTRYK Papir, der fremstilles af træ, kræver vand og energi, og hvis træet ikke kommer fra bæredygtigt skovbrug, vil det medvirke til skovrydningen. Trykprocessen gør brug af farver, opløsningsmidler og kemikalier. Distributionen foregår via biltransport. Derudover bliver langt de fleste magasiner smidt ud, efter de er læst og skal forbrændes. Alt i alt efterlader hele processen fra tryk til affald et stort klimaaftryk.
HVEM ER BLIK OG RØRS MEDLEMMER? BLIK OG RØRS MEDLEMMER KAN LIDE AT GØRE TINGENE SELV Generelt er Blik og Rørs medlemmer individorienterede. Det vil sige, at man synes, det er vigtigt at ordne det, man selv kan. Det betyder også, man er optaget af sin økonomi, og man er mere til handling end snak. 60 % af medlemmerne har denne profil. Til sammenligning er det 43 % af danskerne mellem 18-64 år, der er individorienteret.
UDBREDT DIGITAL ADFÆRD 71 % af medlemmerne foretrækker at læse nyheder online, og over 90 % kan nemt scanne en QR-kode, søge relevant information på nettet og orientere sig i nyhedsbreve.
Kilde: Spørgeskema blandt medlemmer
GLADE FOR DET TABLOIDE Yngre medlemmer foretrækker i højere grad ekstrabladet.dk og bold.dk. Modne medlemmer bruger ekstrabladet.dk og guloggratis.dk mere end gennemsnittet. Kilde: Index Danmark og Sindri Consult SOME Yngre ansatte i byggebranchen bruger sociale medier som Snapchat og Instagram i højere grad end gennemsnittet af danskere 18-64 år. Men Facebook er stadig den mest brugte sociale platform på tværs af aldersgrupper.
Kilde: Index Danmark og Sindri Consult
STREAMING HITTER De yngre ansatte i byggebranchen streamer mere musik, film og tv end andre danskere mellem 18-64 år. Deres top 5-streamingtjenester er: 1. Netflix (67 %) 2. Disney+ (58 %) 3. Spotify (53 %) 4. YouTube (52 %) 5. ViaPlay (48 %)
Kilde: Index Danmark og Sindri Consul
DET, I HUSKER, AT I HAR LÆST 70,1 %: Historier om andre medlemmer 51,6 %: Historier om et problem, der kan ramme mig 43,4 %; Historier med tips og tricks til job, uddannelse, mere i løn osv.
Kilde: Spørgeskema blandt medlemmer
KORT, KONKRET OG BRUGBART Medlemmer af Blik og Rør ønsker - på tværs af emner - konkrete, brugbare og overskuelige nyheder. Og korte artikler med lister, bokse eller lignende er et hit. Indhold skal generelt være:
Nemme og hurtige at navigere i.
Man skal umiddelbart kunne se en fordel i at læse med.
Konkrete og indeholde lavpraktisk info, som kan bruges i hverdagen
Kilde: Interview med medlemmer
DEN FORETRUKNE NYHEDSKILDE Siden vi relancerede nyhedsbrevet i slutningen af 2024, er det blevet medlemmernes foretrukne kanal, der driver meget trafik. Da vi testede det fra december til marts, tredoblede vi næsten forbruget af nyhedsbrevet.
Kilde: Sindri.Media
DE 10 MEST POPULÆRE ARTIKLER, VI HAR UDGIVET I ÅR
1. OK25: Se de nye satser og vilkår
2. Ny overenskomstaftale på VVS-området i hus
3. Må arbejdsgiver overvåge din GPS?
4. Må arbejdsgiver teste for rusmidler på arbejdet?
5. OK25: Sådan stemmer du
6. Må mester læse dine mails og sms’er?
7. 156.000 kr. ekstra på pensionskontoen
8. Flertal i hovedbestyrelse anbefaler et JA til VVS-overenskomsten
9. Det kan betale sig at få tjekket lønsedlen: Medlem havde 200.000 til gode
10. Ny overenskomst indgået for landets skorstensfejere
Kilde: Sindri.Media