Fra by til land. Fra akademiker til faglært. Lorraine skiftede spor i en sen alder. Og hun er én af få kvinder i branchen. Lorraine er på mange gået mod strømmen!
Tekst: Andreas Petersson
Fotos: Noah Thilemann
Det er en onsdag morgen i slutningen af maj, da Fagbladet Blik & Rør møder Lorraine Hayles på Ærø. Nærmere bestemt på værkstedet hos Stokkeby Smedeforretning i Ærøskøbing, hvor der blot bor lidt over 900 indbyggere.
Ærø er selvsagt omgivet af vand, og Lorraine er på mange måder svømmet mod strømmen – på flere måder. Hun gik den faglærte vej i en sen alder. Valgte en teknisk erhvervsuddannelse og blev voksenlærling.
Og hun valgte samtidig et fag og en branche, hvor det ikke ligefrem vrimler med kvindelige kollegaer. Det vender vi alt sammen tilbage til.
En kandidatgrad og to svendebreve
Sidste år fik Lorraine sit svendebrev som VVS-energispecialist. Men hun valgte – i samråd med sin mester, der også synes, det var en god idé – at forlænge uddannelsen med et år, så hun også kunne tage specialet som blikkenslager. For få måneder siden – i foråret 2025 – blev hun så udlært som blikkenslager.
Faktisk er hun den første på Syddansk Erhvervsskole i Odense, der har gennemført den nye blikkenslager-svendeprøve med naturskifer. Og som prikken over i'et fik hun medalje for sit svendestykke.
Lorraines arbejdsliv startede dog et helt andet sted. Hun gik i gymnasiet og fik en studentereksamen i 1990. Senere gik turen videre til universitetet, hvor hun blev uddannet som magister (cand.mag.) i 2001. Eller "uddannet til prekariatet", som hun selv siger.
– Jeg er lige den generation, som har oplevet at blive færdig med en universitetsuddannelse og dernæst møde et arbejdsliv, hvor det er projektansættelse efter projektansættelse.
Det prekære arbejdsmarked, som Lorraine beskriver, er en tendens – eller fænomen om man vil – på arbejdsmarkedet, der er præget af løse og usikre ansættelsesformer (f.eks. i form af projektansættelser). Det betyder også, at Lorraine ad flere omgange har oplevet at være arbejdsløs – dog ikke i særligt lang tid ad gangen.
Fra arbejdsløs til arbejdsmand til voksenlærling
Senere i livet flyttede Lorraine til Ærø med sine børn. Her havde hun "en længere periode, hvor jeg tog de jobs, jeg kunne få", hvilket bl.a. indebar lidt butiksarbejde og hjemmeplejen – men også en periode som ledig. Og det var netop i den periode, hun fik den idé, at hun skulle prøve kræfter med at være "arbejdsmand".
Hun havde lagt mærke til, at der var mange små håndværkerfirmaer på øen, og at de indimellem manglede arbejdskraft. Og hun fandt samtidig ud af, at hun som ledig havde ret til virksomhedspraktik.
– Jeg kørte min bil op på hovedvejen og startede med det første firma, jeg mødte. Og så tog jeg simpelthen turen ned ad vejen. Så jeg startede med det første firma og spurgte, om de muligvis kunne være interesserede i at få en lærling, og om jeg kunne komme i virksomhedspraktik, så vi kunne se hinanden an, fortæller Lorraine.
Hun kom i virksomhedspraktik som tømrer, men fandt ud af at "tømrerarbejdet var lidt for kedeligt for mig".
– Det var ret ensformigt, synes jeg.
Tre uger senere kom hun i virksomhedspraktik som VVS'er, som hun hurtigt fandt "mega spændende" pga. variationen i arbejdsopgaverne.
Grøn omstilling og stolt håndværk
Det VVS-firma, hvor Lorraine var i virksomhedspraktik, ville gerne tage hende ind som voksenlærling. Hun gik derfor i voksenlære som VVS-energispecialist, som hun betragtede som "meget oplagt for fremtiden".
– Jeg synes, at hele præmissen for uddannelsen med at være bevidst om energiforbruget og udnytte ressourcerne bedst muligt, alt fra isolering til energioptimering, var spændende og megafedt, siger hun.
– Jeg kan godt lide at være en del af den der blanding af æstetikken, historien og kulturen
I sin læretid fik hun dog – bl.a. efter ønske fra sin mester – også lov til at prøve kræfter med blikkenslagerfaget. Og jo mere hun snuste til det fag, des federe var det. Hun har svært ved at vælge, om hun bedst kan lide VVS- eller blikkenslagerarbejde, for det er fedt på hver sin måde, siger hun.
– Men som blikkenslager har man også en tradition, man fører videre. Her på Ærø har vi rigtig mange historiske huse, som skal udføres med de gamle materialer og på den gammeldags måde. Vi laver mange flere ting fra bunden, end man gør mange andre steder, fordi vi har de historiske huse. Jeg kan godt lide at være en del af den der blanding af æstetikken, historien og kulturen.
Kvinde i et mandefag
Det er ingen hemmelighed, at det ikke ligefrem vrimler med kvindelige VVS'ere og blikkenslagere. Men som læserne af fagbladet vil vide, mangler der faglært arbejdskraft i Danmark – især til den grønne omstilling. Derfor er der brug for, at mange flere, både mænd og kvinder, går den faglærte vej og vælger en teknisk erhvervsuddannelse – og meget gerne VVS-energiuddannelsen.
Lorraine håber da også på flere kvinder i faget og branchen. Men selvom hun gerne så, at der var flere kvindelige kollegaer, så har hun intet problem med at være kvinde i et "mandefag". For hun trives på sin arbejdsplads, og hun elsker sit arbejde som VVS'er og blikkenslager.
– Jeg ved godt, det er med god hensigt, men jeg vil jo ikke særbehandles
Der skal ikke tages særhensyn, bare fordi hun er kvinde, mener hun. Og det dummeste, en mandlig kollega kan gøre, er at tilbyde at bære noget tungt for hende, fordi han tænker, at hun som kvinde ikke kan bære tunge ting.
– Hvis de spørger, så får de bare lov til at gøre det. Jeg ved godt, det er med god hensigt, men jeg vil jo ikke særbehandles. Det er nok sådan noget, der ville have irriteret mig, dengang jeg var ung. Men nu hvor jeg er så gammel, så har jeg det sådan, at hvis de er så dumme, at de gider slæbe for mig, så lad dem da slæbe, siger hun og griner.
Når hun kører service og f.eks. har en arbejdsopgave hos en kunde i et privat hjem, kan hun opleve noget lignende, fortæller hun:
– Jeg kommer tit ud til ældre herrer, som indimellem kan være bekymrede for, om jeg kan bære så tungt. Så lader jeg dem bære min værktøjskasse. Derefter spørger de ikke mere, haha.
