Så er det grundlovsdag – igen. Den skal vi fejre! Men vi skal også huske, at det også er de øvrige 364 dage om året, at vi skal kæmpe for vores demokrati, vores frihedsrettigheder og retsstaten.
Vi ser jo, at selv lande med lige så stærke forfatninger i de her år udfordres af antidemokratiske politiske strømninger. Det er mange årsager til det, men en afgørende årsag er, at man i disse lande i al for høj grad har troet på, at markedskræfterne til en hver tid vil sikre fremgang for alle. Men jeg tror også, der er en årsag til: Der er i disse lande en dyb mistillid til myndigheder og det politiske system. Millioner af mennesker i EU alene lever derfor i frygt for at blive syge, for at miste deres job og de har ikke troen på, at de ”gamle” politikere kan hjælpe dem. De lever fra månedsløn til månedsløn. Hvis de da har en månedsløn.
I Danmark har vi valgt en anden vej. Vi har valgt den universelle velfærdsmodel, hvor alle har ret til sundhedsbehandling, ældreomsorg og uddannelse. Og vi har en ret høj grad af tillid til myndigheder og politikere. Og det måske vigtigste af det hele: Vi har en historisk høj beskæftigelse. Så selv om grundlovens § 75 aldrig har fungeret som en ret til arbejde, så er vi i dag dér, hvor den største del af befolkningen faktisk har et arbejde og har mulighed for at skabe et godt liv.
Det skyldes ikke mindst indretningen af vores arbejdsmarked, hvor vi investerer i uddannelse og opkvalificering. Hvor vi har stærke A-kasser, der holder hånden under folk, hvis de fyres. Og det skyldes, at vi har en lang tradition for af aftale os frem på arbejdsmarkedet. Fordi vi netop har tillid. Det har skabt et arbejdsmarked, som er fleksibelt og en arbejdsstyrke, som er velkvalificeret og effektiv.
Mennesker, der oplever, at politikerne forstår deres hverdag, bakker op om det politiske system – og op om grundloven.
Jeg tror ikke, der er mange i Folketinget, der vil lave om på den succesopskrift. Men fra tid til anden, dukker der forslag op – som fx Liberal Alliances om at skære i dagpengeperioden – der afgørende vil rokke ved den danske model, hvis de vedtages. Herudover oplever mine medlemmer og andre i byggebranchen tiltagende social dumping og arbejdskriminalitet. Arbejdsvilkårene presses fra bunden. Udenlandske kollegaer udsættes for grov udnyttelse. Det er en trussel mod vores samfundsmodel. Tilliden vil lide et alvorligt knæk, hvis ikke Folketinget effektivt sætter ind.
Så måske er tiden til at skrive den danske arbejdsmarkedsmodel ind i grundloven. Det er i hvert fald tankevækkende, at den danske folkekirke er nævnt syv gange i grundloven, mens den måske mest afgørende civile samfundskonstruktion – den danske model – slet ikke er nævnt.
Jeg medgiver, at det nok har lange udsigter. Men så lad os i hvert fald på grundlovsdagen anerkende, at det bedste værn for vores samfundsmodel er at fastholde et samfund, der giver muligheder til alle. Et fair samfund. Ikke kun på papir. Men i den virkelige verden. Det betyder, at vi skal nære og udvikle den danske model, som reelt er forudsætningen for vores måde at leve på. For uden den, vil vores samfundsmodel også blive udfordret.
Folketinget kan begynde med at gå i krig med usle bagmænd, der udnytter udenlandske lønmodtagere og presser de danske på deres arbejdsvilkår. For det er når helt almindelige mennesker føler sig svigtet af politikerne, at de søger væk fra vores samfundsmodel og vælger det yderste højre. Præcis som vi har set i USA, Tyskland, Ungarn og England.