Top menu

Ny aftale om VVS-fagets funktionæroverenskomst

Dato: 20/03-2025
Tags: OK25
3713

Endnu en overenskomst blev i går aftes forhandlet på plads mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ.

Michael Jensen faglig sekretær fra Dansk Metal og Niels Braaby næstformand fra Blik- og Rørarbejderforbundet skriver under på protokollaterne.
Michael Jensen faglig sekretær fra Dansk Metal og Niels Braaby næstformand fra Blik- og Rørarbejderforbundet skriver under på protokollaterne.
Tekst
Maja Skov Vang

Artiklen er opdateret med protokollaterne klokken 18:15. 

Onsdag aften blev der indgået en aftale om VVS-fagets funktionæroverenskomst. Aftalen blev indgået mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal på lønmodtagersiden og TEKNIQ på arbejdsgiversiden.

-  Vi har med overenskomsten sikret stabilitet for medlemmerne de næste tre år. Samtidig er det en overenskomst, der sørger for en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, og det gælder uanset om man er ung eller gammel. Nu kan fritvalgskontoen for eksempel bruges på barnets tredje syge dag, omsorgsdage med børnebørnene eller på at ledsage nærtstående til lægen, siger næstformand Niels Braaby, der er hovedforhandler på overenskomsten.

Hovedpunkter fra overenskomsten:

  • Arbejdsgiverbidraget til pension stiger fra 10 til 11 procent. Det samlede bidrag fra arbejdsgiver udgør således 12 procent fra 1. maj 2025.
  • Fritvalgskontoen stiger med 2 procentpoint over tre år.
  • Ret til barnets tredje sygedag ved brug af fritvalgskontoen.
  • Ret til børnebørns omsorgsdag.
  • Ret til barnets tredje sygedag.
  • Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af en rigtig fagforening, får 9.000 i vederlag om året.

Læs protokollaterne her.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.