Top menu

SE HER: Det skal du gøre, hvis du har været udsat for asbest

Dato: 27/02-2025
3673

Thomas Kolster, der er faglig konsulent i Kreds Sydjylland-Fyn, kommer med fire råd, han giver til medlemmer, der er blevet udsat for asbest.

Thomas Kolster, faglig konsulent og opmåler i Sydjylland-Fyn, kommer med fire råd til, hvis du har været udsat for asbest.
Tekst
Jonathan Roed Kirkedal

Fagbladet Blik & Rør har talt med Thomas Kolster Eriksen, der er faglig konsulent og opmåler i Kreds Sydjylland Fyn. Det er ofte ham, der er i kontakt med medlemmerne, hvis de for eksempel har været udsat for asbest. Han kommer her med fire råd, han ville give dem, hvis de ringer ude fra byggepladsen og er blevet udsat for asbest.

1. Få lavet en asbestprotokol

Det er vigtigt, at virksomheden laver en asbestprotokol, der angiver, hvordan og hvor den ansatte er blevet udsat for asbest.

En asbestprotokol skal som regel altid laves, når du arbejder med asbest (dog med nogle få undtagelser) – både når det er planlagt arbejde, men også når du uforvarende er blevet udsat for det. Det kan du læse mere om på Protokol og helbredsundersøgelser | asbest-huset.dk

2. Indstil arbejdet, forlad og afspær området

Et andet vigtigt råd fra Thomas er, at man selvfølgelig skal forlade byggepladsen, hvis man finder ud af, der er asbest. Og derefter skal arbejdsgiver sørger for at få afspærret området.

3. Skift tøj, lad værktøjet ligge og gå i bad.

Thomas Kolster forklarer, at han som regel først bliver kontaktet af medlemmer lidt efter, de har været udsat for asbest – men normalt ikke ude fra selve byggepladsen. Men hvis han gjorde, ville han anbefale dem til at få skiftet tøj, lade værktøj og lignede ligge og at gå i bad.

4. Kontakt Arbejdstilsynet

Det er vigtigt, at det hurtigst muligt bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, hvis ansatte har været eksponeret for asbest, før man genoptager arbejdet igen.

Anmeldelse til Arbejdstilsynet | asbest-huset.dk kan du læse mere om, hvornår eksponering for asbest skal anmeldes, og hvor du gør.

Kilde: Asbest-huset.dk, Thomas Kolster og ’VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERE SKAL IKKE ARBEJDE MED ASBEST'
Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.