Top menu

Nyt udspil: Flere unge på erhvervsuddannelserne

Dato: 17/01-2025
Tags: Uddannelse
3600

Blik- og Rørarbejderforbundet er kommet med 16 forslag til, hvordan man får flere unge på erhvervsuddannelserne. Det skal fortsat være attraktivt at tage den direkte vej fra grundskolen til en erhvervsuddannelse, lyder det fra forbundssekretær Kim Fusager Balle.

Tekst
Jonathan Roed Kirkedal

I oktober 2024 fremlagde regeringen udspillet ’Forberedt på fremtidens V – Flere i gymnasiet’ til en reform af uddannelsessystemet, hvor de lanceret en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx. I udspillet foreslår de blandt andet også at nedlægge grundforløb 1 på erhvervsskolerne – og vil ændre på kravene for at komme ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Det er det udspil, Blik- og Rørarbejderforbundet med sit nye udspil ’Flere unge på erhvervsuddannelserne’ prøver at spille ind i, lyder det fra Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og politisk ansvarlig for uddannelsesområdet:

- Vi synes både regeringens udspil her er virkelig godt, men også at de har sat 900 mio. ekstra af til erhvervsuddannelserne, som skal fordeles hen over en årrække. Med vores udspil prøver vi at gribe den fremstrakte hånd fra regeringen, og komme med nogle bud på, hvordan vi gør udspillet endnu bedre. Så vi sætter alle sejl ind på at få flere unge på erhvervsuddannelserne, fortæller han.

Den direkte vej fra grundskolen til eud

Et af de punkter, der er særligt vigtigt for Blik- og Rørarbejderforbundet, er, at det ikke må blive sværere at gå direkte videre fra grundskolen til en erhvervsuddannelse:

- Det er helt afgørende for os, at unge, der afklarede omkring, at de vil starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, får muligheden. Hvis de lever op til karakterkravene, så skal de have den mulighed, også selvom de ikke har en aftale med en virksomhed, og uden at de skal op til en optagelsessamtale. Det er i øvrigt den gruppe, vi kan se, der har det mindste frafald i dag, siger han.

I udspillet lægger Blik- og Rørarbejderforbundet også stor vægt på, at man rent faktisk sikrer, at mange af de unge faktisk vælger en erhvervsuddannelse efter epx’en.

Mindst 1/3 af epx’erne skal ligge på en erhvervsskole

Når det handler om at få de unge fra epx’en videre på en erhvervsuddannelse, så peger Kim Fusager Balle på, at det både handler om indholdet af epx’en, men også om den geografiske placering:

- Vi synes, det er vigtigt, at epx’en flere steder i landet også ligger på erhvervsskolerne. Helt konkret forslår vi, at epx’en mindst 1/3 af stederne skal ligge på en erhvervsskole. Det er vigtigt, at der også i forhold til den fysiske placering er en naturlig overgang til en erhvervsuddannelse, forklarer han.

Udspillet er blandt andet i dag omtalt på A4 Uddannelse og er blevet sendt til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye samt undervisningsordførerne fra alle Folketingets partier.
 

Læs hele udspillet her.

Den direkte vej fra grundskolen til en erhvervsuddannelse

I regeringens udspil lægger de op til, at kravene for at kunne starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, bliver enten;

  1. At du har en uddannelsesaftale, eller
  2. at du har været i juniormesterlæreordning i folkeskolen, eller
  3. at du har en aftale med en arbejdsgiver om en fagrelevant ulønnet mini-praktik på 2-4 uger, eller
  4. Hvis ikke du lever op til de tre andre krav, at du består en optagelsessamtale.

Du skal desuden bestå en optagelsesprøve, hvis du ikke lever op til de øvrige krav for optagelse.

De 16 forslag i udspillet 'Flere unge på en erhvervsuddannelse'

10 forslag der skal få flere til at vælge den faglærte vej

  1. En anderledes udskoling, hvor der i langt højere grad er plads til faglighed gennem problemløsning, livsduelighed og hvor der arbejdes ud fra en bredere forståelse af viden.
  2. At UU-vejlederne spiller en langt mere aktiv rolle i at formidle kontakten til potentielle virksomheder med henblik på en uddannelsesaftale, juniormesterlæreordning eller mini-praktik.
  3. Kommunernes skal forpligtes på at lave en individuel handleplan for hver elev, der ikke har bestået deres afgangseksamen, med henblik på uddannelse. Vi foreslår desuden, at retskravet til at starte på FGU gælder for alle under 30 år, der ikke har bestået en 9. klasses afgangseksamen.
  4. At det i fremtiden også er muligt at starte direkte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Herunder også optages uden en optagelsessamtale, hvis den unge er afklaret.
  5. Eud bliver frontløber på at inddrage kunstig intelligens i undervisningen og udvikle didaktiske metoder, på epx bliver kunstig intelligens et selvstændigt fag. På både eud og epx arbejdes der med grønne projektforløb, der tager afsæt i problemløsning og går på tværs af fag.
  6. Styrkelse af den praktik/uddannelsesansvarlige i virksomheden, så lærlingene også ude i virksomhederne bliver fulgt tættere.
  7. Bedre mulighed for at skifte retning mellem erhvervsuddannelser (mellem epx og eud), så konsekvenserne af omvalg minimeres.
  8. Erhvervsuddannelserne får flere ressourcer, og flere penge pr. elev, til at drive uddannelserne.
  9. De penge, der afsættes til at etablere og drive epx-uddannelsen, i lovgivningen er bundet op på, at de skal bruges på uddannelsen.
  10. Minimum 1/3 af de steder, hvor den nye epx placeres, skal det være sammen med EUD.

Vigtige rammer omkring erhvervsuddannelserne

  1. Indfør et lærlingefradrag
  2. Hæv taxametertilskuddet
  3. Lærlinge skal også kunne bo billigt – ligesom andre unge studerende
  4. Gør det billigere og lettere at komme til og fra uddannelsen/lærepladsen
  5. For at behandle uddannelser ens, må man behandle dem forskelligt
  6. Styrk undervisernes muligheder for faglig udvikling
Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.