Top menu

Skorstensfejere – det er jeres løn steget

Dato: 19/12-2024
3566

Lønstatistikken for 2024 er nu offentligt. Tjek selv, hvad dine kollegaer får, og hvilke forskelle der er på landsdelene.

Tekst: Jonathan Roed Kirkedal

Artiklen kort:

  • Det er nu muligt at tjekke, om du får det samme i løn som dine kollegaer.
  • Det er det, fordi lønstatistikken for 2024 nu er offentliggjort.
  • Hver år laver Blik- og Rørarbejderforbundet en lønstatistik, så du kan sammenligne din egen løn med dine kollegaers.

5,20 kr. er timelønnen i gennemsnit steget for skorstensfejerne i hele landet. Det er en 2,30 % stigning i forhold til 2023, hvilket får timelønnen op på 230,80 kr. i timen.

Den procentvise stigning i år er lidt mindre, end den var sidste år, hvor den var på 2,66 %. Men forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet Kim Fusager Balle er godt tilfreds med tallene:

- Jeg synes, det er nogle pæne tal. De viser en støt stigning i skorstensfejernes løn igen i år, hvilket også må være, hvad man kan forvente på en normallønsoverenskomst, siger han.

En enkelt ting er han dog også opmærksom på

- Man kan se, at Sjælland og København som ét samlet område halter lidt bagefter i den procentvise lønstigning i forhold til resten af landet, det er jeg selvfølgelig opmærksom på og jeg håber, det er enkeltstående for i år, lyder det afsluttende fra Kim Fusager Balle.

Lønstatistik - skorstensfejere
Her kan du se, hvordan lønnen er steget forskelligt i landet.

På Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside kan du prøve lønberegneren, her kan du indtaste dine oplysninger og tjekke, hvordan du ligger i forhold til andre ligesom dig selv. Her kan du komme endnu mere ned i tallene fra lønstatistikken, for eksempel spiller det også ind hvilke arbejdsopgaver, du har – og hvilke ekstra goder, man har udover lønnen. Du kan prøve lønberegneren på Tjek din løn | Blik- og Rørarbejderforbundet

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.