Tekst: Maja Skov Vang
Et panel bestående af forskere, politikere, repræsentanter for fagbevægelsen og en enkelt udenlandsk lønmodtager var blandt paneldeltagerne, da der onsdag var høring i Beskæftigelsesudvalget på Christiansborg.
Høringen tog udgangspunkt i rapporten ”Migrant arbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen” der er udviklet af forskere fra Aalborg Universitet.
Laust Høgedahl og Charlotte Hooper Overgård, der er en del af forskerholdet, kunne præsentere en næsten fyldt sal for hovedpunkter fra rapporten, som er:
- At der i de sidste ti år er der sket en fordobling af migrantarbejdere i Danmark.
- At de farligste brancher at arbejde i er byggeriet og landbruget.
- At migrantarbejderne er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne.
Angreb på den danske model
Jens Joel, beskæftigelsesordfører fra Socialdemokratiet, der afløste en syg beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), lagde ikke skjul på, at han var chokeret over resultatet af rapporten.
- Man får følelsen af deja-vu. Man tænker, kan det virkeligt blive ved med at gå galt.
- Nu er vi her igen. Ikke med de sammen problemer som vi havde for 15-20 år siden. Men med nogle nye problemer, og de er ikke blevet mindre alvorlige.
- VI lever i Danmark, og her må man ikke blive syg af at gå på arbejde, og man skal have en løn, man kan leve af. Sådan er det, hvis man vil have lov til at drive byggevirksomhed i det her land. Derfor er vi nødt til at slå hårdt ned på det, der er et angreb på den danske model. Det er unfair for dem, der spiller efter reglerne.
- Hvis vi vil have et arbejdsmarked med udenlandsk arbejdskraft, bliver vi nødt til at have regler, kontrol og sanktioner, der kan rydde op i de brodne kar, der ødelægger det for de andre. Jeg er rystet over den rapport fra Aalborg Universitet, lød det blandt andet fra beskæftigelsesordføreren.
Enighed om mulige løsninger
Der blev også vendt flere løsninger til den tre timer lange høring.
Krav om ID-kort og flere muskler til Arbejdstilsynet lød nogle af de løsninger, som både arbejdsgiverrepræsentanter og lønmodtagerrepræsentanter kunne blive enige om.
Kædeansvar, flere sanktionsmuligheder og offentlige hvidlister blev også nævnt.