VVS-sjakket var kreative, da de fandt ud af, der ikke var det tilstrækkelige filter på deres borehammer. Nu har værktøjsproducenten Milwaukee ladet sig inspirere af VVS’ernes opfindelse.
Tekst: Maja Skov Vang
Artiklen kort:
- Arbejdstilsynet kræver HEPA-H-filter, når der bores mange huller. Men en støvsuger med det rette filter kan ikke sættes på en de almindelige borehammere.
- Derfor opfandt et sjak deres egen løsning med en borehammer, der kan sættes på en støvsuger med det rette filter
- Værktøjsproducenten Milwaukee har ladet sig inspirere af sjakkets opfindelse
Giftigt kvarkstøv, splintrende jernspåner og et besøg fra Arbejdstilsynet fik et VVS-sjak til at tænke kreativt. Hans Buch og Brian Rasmussen har således sammen med sjakket opfundet et sug, der kan sættes på en borehammer og en skærm, der kan sættes på en pinolsliber.
Det hele startede med, at Arbejdstilsynet kom på besøg på Børneriget, hvor Hans og Brian går til dagligt som VVS’ere fra firmaet Wicotec Kirkebjerg.
"Det betyder, at alt støvet bliver samlet op i en pose. Førhen skulle vi tømme filtret konstant.
Brian Rasmussen
Her fik sjakket at vide, at det ikke var nok, at der kun var et såkaldt heba-filter på den borehammer, de arbejdede med og ikke et HEPA-H-filter, som der skal være, når man borer i materiale, hvor der kan komme kvarkstøv. Problemet var bare, at der ikke fandtes et sug med det rigtig filter, når der skal bores meget og længe.
Støvet i støvsugeren
Brian forklarer, at de almindelige borehammere ikke har Heba-H filter, ligesom almindelige støvsugere på batteri heller ikke har det. Det fik Hans til at lave et hul i borehammeren og sætte en støvsuger på strøm ind i hullet, der kan suge alt det giftige kvarkstøv ind i maskinen, der netop har et HEPA-H-filter.
- Det betyder, at alt støvet bliver samlet op i en pose. Førhen skulle vi tømme filtret konstant, gerne efter vi havde boret ni-ti huller. Det behøver vi ikke længere, da alt støvet ryger direkte ned i støvsugeren.
Farligt støv
Det er faktisk ikke irrelevant, at der er det rigtige filter, der bliver brugt, fandt de to kollegaer ud af. Efter Arbejdstilsynet besøg gik Hans og Brian og resten af sjakket i gang med at undersøge, hvor skadeligt kvarkstøv, der blandt andet findes i beton, egentlig er. Her faldt de over en rapport.
- Du kan jo både få stenlunger og gigt i ledende. Det er faktisk lidt overraskende, at det næsten lige så skadeligt at indånde som asbest. Fibrene er så små, så det ligesom asbest kan komme ud i dit blod og ud i lungerne.
Borehammeren, der nu er tilkoblet en støvsuger, og skærmen til pinolsliberen, er ikke det eneste, som gutterne har opfundet.
Milwaukee inspireret
- Man bliver lidt kreativ, når man har været på større projekter sammen, fordi man får nogle udfordringer, der vender tilbage. Det sker ikke på samme måde, når man er på projekter, der kun varer et par dage, fortæller Hans.
Hans og Brians opfindelser er ikke gået ubemærket hen. Den amerikanske værktøjsproducent Milwaukee har besøgt virksomheden og blev inspireret af de to kreative svende.
For nyligt kom en repræsentant fra virksomheden på besøg på byggepladsen ved Børneriget for at se værktøjet i aktion, og senere kom værktøjsfabrikanten igen for at filme værktøjet i aktion. På næste side kan læse, hvorfor Milwaukee er blevet inspireret af sjakkets opfindelse, og om hvornår produktet er hos forhandlerne.